På uddannelsen lærer du at designe og udvikle software, herunder hvordan man anvender aktuelle teknologier såsom moderne programmeringssprog, operativsystemer, netværk, distribuerede systemer, databasesystemer og modellering.
Kurser
Ud over de klassiske datalogiske kurser i programmering, algoritmer og datastrukturer, operativsystemer, kompilere og databaser, indgår der også kurser i brugercentreret design, organisationsteori, forretningsprocesser og ledelse.
Du kommer til at arbejde med alle faser af softwareudviklingsprocessen, dvs. både analyse, design, udvikling, test og idriftsættelse.
Udvikling og design
Tilsammen giver fagområderne dig forudsætninger for at kunne analysere behovet for bestemte it-løsninger. Du lærer at udvikle og designe løsningen og rådgive om, hvordan en virksomhed eller en organisation skal tage it-løsningen i brug.
Uddannelsen giver også mulighed for valg blandt en række valgfrie kurser.
Titel
Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel bachelor (BSc) i softwareudvikling.