Studerende på forsikringsmatematik laver opgaver
Bacheloruddannelse

Forsikringsmatematik

I forsikringsmatematik lærer du at bruge matematik og statistik på et højt teoretisk niveau i forbindelse med forsikringer af enhver art, fx livsforsikring.

Fakta

Navn:
Forsikringsmatematik
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Forsikringsmatematikere arbejder med en kombination af tal, jura og menneskers ve og vel. Du får en teoretisk baggrund for bl.a. at kunne analysere og beregne diverse risikofaktorer - en forudsætning for at kunne tegne en forsikring for enkeltpersoner eller virksomheder.

Med en bacheloruddannelse i forsikringsmatematik kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Du har fremtidige muligheder for at arbejde inden for bl.a. forsikringsbranchen, i finanssektoren eller inden for offentlig administration.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Forsikringsmatematik handler om den form for matematik, man bruger i forsikringsverdenen. Det gælder fx i forbindelse med skadesforsikring og livsforsikring samt forsikringsøkonomi, -regnskab og -jura.

Du lærer, hvordan man beregner usikkerheden af den begivenhed, som folk forsikrer sig mod. Beregningen bruger du til at fastsætte, hvor meget det skal koste at forsikre sig mod fx tyveri eller stormskader.

Hovedområder

Uddannelsen omfatter følgende hovedområder:

  • Sandsynlighedsberegning
  • Livsforsikringsmatematik
  • Skadeforsikringsmatematik

Matematik og statistik er de to største og vigtigste fagområder på studiet, som er meget teoretisk. Inden for matematik kommer du især til at arbejde med sandsynlighedsregning.

Herudover har du fag som forsikring og jura, der giver dig baggrund for at analysere en risiko i forhold til de love og regler, der findes.

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, regneøvelser og projektorienteret gruppearbejde.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Universitet

  • Matematik A med et gennemsnit på mindst 7,0.
  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen være mindst 6,0.
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København.

Læs om

Uddannelsen forsikringsmatematik på Københavns Universitet (ku.dk)

KU udbyder også en kandidatuddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Actuarial Mathematics

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København Ø (Sommerstart)10,710,4

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i forsikringsmatematik kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelser

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Bacheloruddannelsen giver dig fremtidige muligheder for at arbejde inden for bl.a. forsikringsbranchen, i finanssektoren eller inden for den offentlige sektor.

Vælger du at tage kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik vil du typisk få job i forsikringsselskaber og andre virksomheder i finanssektoren. Det kan fx være i banker, pensionskasser eller inden for offentlig administration.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information