Uddannelsen kombinerer datalogi, matematik og datavidenskab, som du undervises i på alle 3 år af uddannelsen.
Du får kompetencer til at udvælge og bruge AI og maskinlæringsmetoder til at analysere og skabe løsninger ud fra store datamængder inden for fx klima, sundhed og produktion, ligesom du lærer at formidle resultaterne til andre.
Du lærer også at organisere og anvende teori, værktøjer og data i kreativt samspil med mennesker og verden omkring dig, og med forståelse for de etiske og lovgivningsmæssige problemstillinger.
Titel
Du får titlen bachelor i datavidenskab og machine learning/machine learning og datavidenskab. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science in Data Science and Machine Learning/Machine Learning and Data Science.