I løbet af uddannelsen arbejder du med audiovisuelle medier som fx film, tv, computer og internet, med radio samt med trykte medier som aviser, ugeblade og bøger.
Alle typer formidling fra kunst, underholdning, nyheder over reklame og propaganda til oplysning og interaktiv kommunikation kan være genstand for en medievidenskabelig analyse.
Uddannelsen indeholder en praktisk del, men er primært en teoretisk uddannelse.
Fagområder
Den teoretiske del omfatter fagområder som fx:
- Film- og mediebrancher
- Fiktionsteori og -analyse
- Medieproduktion og formidling
- Faktateori og -analyse
- Film- og mediehistorie
På uddannelsen lærer du at forholde dig analytisk til forskellige former for medier, og du lærer at se det enkelte medie eller medieprodukt i en større historisk sammenhæng.
På den praktiske del af uddannelsen får du et grundlæggende kendskab til fremstilling af audiovisuelle formidlingsprodukter og en introduktion til brug af av-udstyr (kamera, redigeringsudstyr, computer).
Titel
Uddannelsen giver den akademiske titel BA.