amu i klargøring af togmateriel
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)

Klargøring af og tunnelkørsel med togmateriel

Områdets kurser giver forudsætninger for at udføre en række service- og sikkerhedsopgaver i tog og på stationer, terminaler og værksteder mv.

Fakta

Navn:
Klargøring af og tunnelkørsel med togmateriel
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Få dage til 6 uger
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2869

Du kan lære at manøvrere førerløse tog, fx i forbindelse med rangering af godstog. Du lærer at anvende den teknologi, der benyttes i forbindelse med drift, kommunikation, sikkerhed mv. Serviceopgaver kan endvidere være rengøring og vedligehold af materiel.

Kurserne henvender sig fx til ufaglærte, men også til medarbejdere, der udfører klargøring som en del af deres funktion som lokomotivførere, togførere, rengøringspersonale, håndværkere mv.

Se alle AMU-kurser inden for området Klargøring af og tunnelkørsel med togmateriel på Voksenuddannelse.dk.

Find kurser

Fold alle afsnit ud

Om kurserne

Klargøring af og tunnelkørsel med togmateriel omfatter kurser inden for emnerne:

  • Eftersyn, klargøring og lettere vedligehold af togmateriel
  • Levering af kvalitet og service inden for togklargøring
  • Logistik og konkurrenceforhold, organisering og økonomi
  • Sikker godshåndtering på jernbane
  • Sikkerhed på jernbanen
  • Stations- og infrastrukturopgaver
  • Sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljø og adfærd

Kurserne udbydes typisk af AMU-centre, tekniske skoler og private køreskoler.

Værd at vide

Klargøring af og tunnelkøsel med togmateriel omfatter flere korte kurser, som du kan tage enkeltvis eller sammensætte i forløb.

Det enkelte kursus kan være relevant for forskellige fagområder. Se alle uddannelser inden for Transporterhvervene.

Varighed

Uddannelserne strækker sig fra få dage til 6 ugers varighed.

Optagelse og adgang

Alle har adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse uanset alder eller uddannelsesbaggrund. Du skal dog have fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Uddannelserne retter sig særligt mod personer med faglært eller ufaglært baggrund. Til uddannelser, hvor der udstedes certifikat, skal du opfylde eventuelle adgangskrav, fastsat som led i myndighedskrav eller organisationskrav til uddannelsen.

Det er det enkelte uddannelsessted, der administrerer optaget til en arbejdsmarkedsuddannelse.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 3 og 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser.

Få mere at vide

Klargøring af og tunnelkørsel med togmateriel er én blandt flere kompetencebeskrivelser under Transporterhvervets Uddannelsesråd.

AMUkurs.dk.

Uddannelsens veje

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information