Uddannelsen henvender sig til personer med dansk som andetsprog, som har eller søger arbejde inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Introduktion til et brancheområde (F/I)
Fakta
- Navn:
- Introduktion til et brancheområde (F/I)
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- Maksimal varighed: 40 dage. Varigheden kan afkortes, hvis det vurderes at deltageren kan nå målene på kortere tid.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2270
- Fagkode:
- 40533-
Mål
Deltagerne kan på et introducerende, eventuelt grundlæggende niveau anvende branchens/jobområdets almindeligt benyttede arbejdsmetoder- og teknikker, materialer, værktøjer, maskiner og udstyr. Deltagerne kan udføre deres arbejdsfunktioner under hensyn til de arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige krav, som er gældende inden for branchen. Deltagerne opnår bl.a. indsigt i branchens beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, udviklingen i kvalifikationskrav, forskellige typer arbejdspladser, jobfunktioner og måder at organisere arbejdet på. De har desuden fået et grundlag for at kunne tage stilling til eventuel videre uddannelse og jobmuligheder inden for branchen. Deltagernes flerkulturelle kompetencer i forhold til arbejdslivet styrkes. Uddannelsen tilpasses den branche, den udbydes i forhold til. Den vil ofte blive kombineret med en af AMU´s uddannelser i dansk som andetsprog.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 2 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser