amu i havn og terminal
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)

Havn og terminal

På områdets kurser lærer du at udføre de opgaver, du møder, når du har havn og terminal som arbejdsplads. Du kan være beskæftiget i færge- eller containerhavn, på selve havnearealet eller i tilstødende pakhus og lager.

Fakta

Navn:
Havn og terminal
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Få dage til 6 uger
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog få undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2795

Du lærer fx at laste og losse bulkvarer og stykgods og at håndtere containere og farligt gods. Du kan også få kendskab til logistikken omkring lagerstyring og indblik i din egen jobfunktions betydning for kvalitet og økonomi.

Kurserne henvender sig til både faglærte og ufaglærte medarbejdere i havne og terminaler.

Se alle AMU-kurser inden for området Havn og terminal på Voksenuddannelse.dk.

Find kurser

Fold alle afsnit ud

Om kurserne

Havn og terminal omfatter kurser inden for emnerne:

  • Havne- og terminalområdets konkurrenceforhold, organisering og økonomi
  • Operative havne- og terminalfunktioner
  • Planlægning af havne- og terminalarbejdet
  • Sikkerhed og sundhed på havne og terminaler

Kurserne udbydes typisk af af AMU-centre og tekniske skoler.

Værd at vide

Havn og terminal omfatter flere korte kurser, som du kan tage enkeltvis eller sammensætte i forløb.

Det enkelte kursus kan være relevant for forskellige fagområder. Se alle uddannelser inden for Transporterhvervene.

Varighed

Kurserne strækker sig fra få dage til 6 ugers varighed.

Optagelse og adgang

Alle har adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse uanset alder eller uddannelsesbaggrund. Du skal dog have fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Kurserne retter sig særligt mod personer med faglært eller ufaglært baggrund. Til kurser, hvor der udstedes certifikat, skal du opfylde eventuelle adgangskrav, fastsat som led i myndighedskrav eller organisationskrav til uddannelsen.

Det er det enkelte uddannelsessted, der administrerer optaget til et kursus.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 2, 3 og 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser

Få mere at vide

Havn og terminal er en af flere kompetencebeskrivelser under Transporterhvervets Uddannelsesråd.

AMUkurs.dk.

Uddannelsens veje

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information