amu i intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)

Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg

Områdets kurser giver forudsætninger for at installere og servicere tekniske anlæg, der varetager automatiske funktioner i forbindelse med belysning, varme, ventilation, nedkøling og sikring af bygninger.

Fakta

Navn:
Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Få dage til 6 uger
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2854

Du lærer at opbygge, fejlfinde og funktionsprøve anlæg og netværk til såvel private boliger som større bygninger, fx hoteller, kontorhus, hospitaler og skoler, hvor der er fokus på effektiv udnyttelse og besparelser på energien.

Udstyret omfatter både hardware og software.

Kurserne henvender sig især til elektrikere.

Se alle AMU-kurser inden for området Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg på Voksenuddannelse.dk.

Find kurser

Fold alle afsnit ud

Om kurserne

Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg omfatter kurser inden for emnerne:

  • Fejlfinding på IBI-/CTS-netværk og komponenter
  • Kvalitetssikring af el-arbejde
  • Montage og installation af netværk og komponenter
  • Opsætning af IBI- og CTS-software
  • Programmering af komponenter og systemer til IBI- og CTS-anlæg
  • Udførelse af styrings- og reguleringstekniske opgaver til IBI-/CTS-anlæg

Kurserne udbydes typisk af tekniske skoler få steder i landet.

Værd at vide

Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg omfatter flere korte kurser, som du kan tage enkeltvis eller sammensætte i forløb.

Det enkelte kursus kan være relevant for forskellige fagområder. Se alle uddannelser inden for Tekniske installationer og energi.

Varighed

Kurserne strækker sig fra få dage til 6 ugers varighed.

Optagelse og adgang

Alle har adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse uanset alder eller uddannelsesbaggrund. Du skal dog have fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Kurserne retter sig særligt mod personer med faglært eller ufaglært baggrund. Til kurser, hvor der udstedes certifikat, skal du opfylde eventuelle adgangskrav, fastsat som led i myndighedskrav eller organisationskrav til uddannelsen.

Det er det enkelte uddannelsessted, der administrerer optaget til et kursus.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 2,3,4 og 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser.

Få mere at vide

Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg er én blandt flere kompetencebeskrivelser under Efteruddannelsesudvalget for tekniske installationer og energi.

AMUkurs.dk.

Uddannelsens veje

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information