amu i køleteknik
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)

Køleteknisk område

Køleteknisk område omfatter bl.a. kurser om drift af ammoniakkøleanlæg, montage af kobberrør samt idriftsættelse af køleanlæg.

Fakta

Navn:
Køleteknisk område
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Få dage til 6 uger
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog få undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2707

Kurserne henvender sig til dig, som ønsker opdateret viden om køleteknisk dokumentation, styring og automatik samt forskellige emner inden for fagområdet køleteknik.

Se alle AMU-kurser inden for området Køleteknik på Voksenuddannelse.dk.

Find kurser

Fold alle afsnit ud

Om kurserne

Køleteknisk område omfatter kurser inden for emnet:

  • Køleteknisk installationsarbejde

Kurserne udbydes af tekniske skoler få steder i landet.

Værd at vide

Køleteknisk område omfatter flere korte kurser, som du kan tage enkeltvis eller sammensætte i forløb.

Det enkelte kursus kan være relevant for forskellige fagområder. Se alle uddannelser inden for Metalindustrien.

Varighed

Kurserne strækker sig fra få dage til 6 ugers varighed.

Optagelse og adgang

Alle har adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse uanset alder eller uddannelsesbaggrund. Du skal dog have fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Kurserne retter sig særligt mod personer med faglært eller ufaglært baggrund. Til kurser, hvor der udstedes certifikat, skal du opfylde eventuelle adgangskrav, fastsat som led i myndighedskrav eller organisationskrav til uddannelsen.

Det er det enkelte uddannelsessted, der administrerer optaget til et kursus.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 2, 3 og 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser

Få mere at vide

Køleteknisk område er én blandt flere kompetencebeskrivelser under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI).

AMUkurs.dk.

Uddannelsens veje

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information