kursus i Fremstilling af elektronikprodukter
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)

Fremstilling af elektronikprodukter

På kurserne lærer du manuel montage og lodning af elektronikkomponenter, mekanisk samling af elektronikapparater, test, kvalitetskontrol, fejlfinding og fejlretning.

Fakta

Navn:
Fremstilling af elektronikprodukter
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Få dage til 6 uger
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2293

Du lærer også at arbejde med dokumentation, testudstyr og måleinstrumenter til kvalitetskontrol og fejlfinding.

Se alle AMU-kurser inden for området Fremstilling af elektronikprodukter på Voksenuddannelse.dk.

Find kurser

Fold alle afsnit ud

Om kurserne

Fremstilling af elektronikprodukter omfatter kurser inden for emnerne:

  • Elektrisk og mekanisk montage i elektronikapparater
  • Kvalitetskontrol af elektronikapparater og elektronisk udstyr
  • Manuel lodning og montage af elektronikkomponenter

Kurserne udbydes typisk af tekniske skoler få steder i landet.

Værd at vide

Fremstilling af elektronikprodukter omfatter flere korte kurser, som du kan tage enkeltvis eller sammensætte i forløb.

Det enkelte kursus kan være relevant for forskellige fagområder. Se alle uddannelser inden for Industriens arbejdsmarkedsuddannelser.

Varighed

Kurserne strækker sig fra få dage til 6 ugers varighed.

Optagelse og adgang

Alle har adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse uanset alder eller uddannelsesbaggrund. Du skal dog have fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Uddannelserne retter sig særligt mod personer med faglært eller ufaglært baggrund. Til uddannelser, hvor der udstedes certifikat, skal du opfylde eventuelle adgangskrav, fastsat som led i myndighedskrav eller organisationskrav til uddannelsen.

Det er det enkelte uddannelsessted, der administrerer optaget til en arbejdsmarkedsuddannelse.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 2, 3 og 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser

Få mere at vide

Fremstilling af elektronikprodukter er én blandt flere kompetencebeskrivelser under Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser (IF).

AMUkurs.dk.

Uddannelsens veje

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information