Uddannelsen til 3D Digital Artist
Andre uddannelser

3D Digital Artist

Uddannelsen til 3D Digital Artist er en international uddannelse med fokus på software inden for 3D animation.

Fakta

Navn:
3D Digital Artist
Type:
Privat uddannelse
Varighed:
3½ år
Adgangskrav:
En gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse + særlige krav
Økonomi:
Deltagerbetaling. Mulighed for SU

Den engelsksprogede uddannelse kombinerer kunst og teknologi og giver dig viden om alle aspekter af produktionsprocessen inden for visual effects, spil og animation.

Du får et bredt kendskab til 3D animation og får mulighed for at specialisere dig inden for et bestemt interesseområde.

Som færdiguddannet vil du kunne arbejde med 3D inden for bl.a. computerspil, tv-serier, feature film, kortfilm og musikvideoer.

Fold alle afsnit ud

Indhold

På uddannelsen arbejder du med forskellige avancerede computerprogrammer inden for 3D animation.

Du lærer om relevante teknologier, fx modellering i 3D og computer-generated Imagery (CGI), som er betegnelsen for computergenerede special effects til film.

Uddannelsen omfatter alle former for animerede produktioner og du lærer at arbejde kreativt, analytisk og innovativt med 3D-grafik til eksempelvis reklame, film, tv og spil.

Emner

Undervisningen omfatter flg. emner:

  • Foundation theory (modellering i 3D)
  • Computer-generated Imagery (Special effects til film)
  • Spilproduktion
  • Filmproduktion
  • Afsluttende projekt

Undervisning

På uddannelsen lærer du både at arbejde som en del af et hold og alene.

Praktik

Du afslutter uddannelsen med et semesters praktik, hvor du individuelt eller i en gruppe udarbejder et praktikprojekt.

Sammen med projektet skal du aflevere en evaluering af arbejdsprocessen, som indgår i afsluttende bedømmelsesproces.

Sprog

Undervisningen foregår på engelsk.

Adgangskrav

For at blive optaget skal du have enten en af følgende:

  • En gymnasial uddannelse
  • En erhvervsuddannelse

Du skal desuden have engelskkundskaber svarende til minimum engelsk B.

Andre krav

Optagelse kræver grundlæggende forståelse af 3D grafik og animation samt erfaring med at anvende denne viden i praksis.

Alternativt kan erfaring inden for 2D grafik, tegning, billedmanipulation, foto, filmklip/editing eller game modding også give adgang. 

Optagelse

Der er ingen ansøgningsfrist. Elever optages i den rækkefølge, de har ansøgt. Kommende elever skal betale 5.000 kr. i registreringsgebyr.

Yderligere information kan ses på uddannelsesstedet hjemmeside:

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København.

Økonomi

Uddannelsen koster 8.500 kr. om måneden (2022).

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet kan du arbejder med projekter, der omfatter forskellige medier og genrer.

Du kan arbejde med computerspil, tv-serier, feature film, kortfilm, musikvideoer, videnskabelig visualisering, VR og AR (Augmented Reality).

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information