På uddannelsen får du indsigt i, hvordan du planlægger, leder og optimerer produktionen af ernæringsrigtig mad i storkøkkener, kantiner og lignende.
Du lærer bl.a. at planlægge og fremstille velsmagende, ernæringsrigtige måltider og at udarbejde kostforslag og dokumentation, så de stemmer overens med udvalgte kostformer og diæter. Du undervises desuden i fødevaresikkerhed – herunder at foretage en vurdering forskellige risici ved mad- og måltidsproduktion.
Ledelsesdelen omfatter grundlæggende motivations- og ledelsesteorier, og du får indsigt i, hvordan du kan planlægge og lede en rentabel mad- og måltidsproduktion - både under hensyn til brugernes ønsker og behov og til medarbejdernes motivation og arbejdsmiljø.
Uddannelsen består fire obligatoriske moduler og et valgfrit modul. Du afslutter akademiuddannelsen med et afgangsprojekt.
Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.
Uddannelsen kan udbydes af:
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Du kan tage en hel akademiuddannelse eller vælge enkelte fag.
Du kan selv sammensætte en fleksibel akademiuddannelse ved at kombinere moduler fra forskellige akademiuddannelser. Tal med studievejlederen på uddannelsesstedet om mulighederne for at sammensætte en uddannelse, der passer til dine behov.
Erhvervsakademierne kan tilbyde indledende kurser, der forbedrer grundlaget for at gennemføre nogle fag. Kontakt den skole, hvor du vil søge optagelse til akademiuddannelsen, hvis du er i tvivl om dine forudsætninger.