Som trafikleder er sikkerheden afgørende. Samtidig skal togene køre til tiden, så passagererne kan stole på køreplanen.
Du styrer trafikken ved at sætte de rigtige signaler og guide togene ind og ud ad stationerne. Samtidig arbejder du med at skabe "grønne bølger" i køreplanen, så store tog ikke stopper unødigt.
Udfordringer i trafikken
En stor del af dit arbejde er overvågning, men når togene ikke kører som planlagt, spiller du en central rolle i at få afviklet trafikken på anden vis.
Her er det din opgave at koordinere med andre trafikledere, med tog- og lokoførere og sørge for at sikkerhedsprocedurene overholdes.
Arbejdstid
Der kører tog alle døgnets timer året rundt, og trafikledere arbejder derfor i treholdsskift.
Du skal derfor regne med nat- og weekendarbejde.
Syn og hørelse
Som trafikleder skal du opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Der er blandt andet krav til syn og hørelse.