Som autolakerer begynder du ofte med at rense og slibe bilen, før den skal lakeres. Du spartler også ujævnheder i overfladen.
Selve lakeringen foregår ofte med sprøjtepistol, og du bærer en beskyttende maske under behandlingen.
Når bilen er tørret efter lakeringen, polerer du den for at få et flot resultat til sidst.
Udseende og dekoration
Du har som autolakerer fokus på at få bilen til at se godt ud.
Derfor har du en viden om at vælge og blande farver og forskellige slags materialer for at få det bedste resultat.
Du kan også påføre bilen dekorationer som fx et firmanavn og logo.
Reparationer
Du kan reparere ridser i lakken. Det kan enten være ved at omlakering af bilen, hvis ridserne er alvorlige, eller ved at polere ridserne væk.
Som autolakerer reparerer du også stenslag eller buler i bilen, så det bagefter ikke kan ses på lakken, at bilen har haft en skade.