Hvis du vil være offshorearbejder, skal du være med til at hente olie og naturgas fra undergrunden langt ude på havet. Som offshorearbejder er du ansat på en borerig eller et oliefelt.
Danmark er ikke længere selvforsynende med olie og gas selv om der stadig hentes råolie og gas op fra Nordsøen. De største felter består af flere platforme, det er her du kommer til at arbejde.
En platform fungerer som et lille samfund med engelsk som arbejdssprog, og hvor mandskabet skal kunne opholde sig i længere tid ad gangen. Platformen har fx sin egen boligsektion og sit eget hospital.
En borerig er opdelt i fire sektioner: Drilling Section, Marine Section, Technical Section og Catering Section. Chefen for boreriggen kaldes Offshore Installation Manager.
Offshorearbejder
Som ufaglært kan du få job på en olieplatform som roustabout - en slags altmuligmand, der udfører de meget forskellige opgaver, der er på dækket. Du kan være med til at laste og losse forsyningsskibe og helikoptere, eller du kan være anhugger på dækket, når gods skal flyttes med kraner. Til jobbet hører desuden at efterse brandslukkere og redningsbåde om bord samt oprydning på dækket og rengøring af de forskellige moduler med højtryksrenser.
Med tiden kan man få opgaver som fx kranfører. Der er også mange løbende opkvalificerer sig gennem videreuddannelse til fx stilladsarbejder eller overfladebehandler.
Når du har erfaring, kan du blive floorhand, også kaldet roughneck. Som floorhand arbejder du i Drilling Section (boredækket), hvor du er med til at montere og afmontere de rørsektioner, som udgør borestrengen, og stable dem i såkaldte pipe-racks.
Du hjælper med klargøring af det udstyr, der skal bruges under boringen, og du er med til at vedligeholde udstyr og lave forefaldende arbejde. En floorhand arbejder direkte under driller og assistant driller.
En derrickman har typisk et par års erfaring. Derrickmanden er ansvarlig for daglig drift og vedligeholdelse af pumperummet. Her bliver boremudderet pumpet ned gennem borestrengen.
Med yderligere erfaring kan man blive assistant driller eller driller. Som driller leder man boringens praktiske del og arbejder direkte under borechefen, også kaldet toolpusher.
Mudderingeniøren sørger for klargøring, behandling og vedligehold af boremudderet. Derrickmanden afløser også i Drilling Section, når det er brug for det, og han arbejder direkte under driller og assistant driller.
Mange offshorearbejdere har en håndværksuddannelse inden for jern- og metalområdet. Det kan fx være auto- og automekanikeruddannelsen, industriteknikuddannelsen, elektronik- og svagstrømsuddannelsen, automatik- og procesuddannelsen eller uddannelsen til smed.
I Technical Section finder vi mechanics og motormen, som passer maskinen. Mechanics har typisk en uddannelse til maskinarbejder, se industriteknikuddannelsen, en uddannelse som smed, eller de har bestået første del af maskinmestereksamen. Motormen skal være uddannede som mekaniker med kendskab til dieselmotorer, se automekanikeruddannelsen.
På en boreplatform kan man arbejde inden for mange arbejdsområder, og det minder om at være beskæftiget i en stor industrivirksomhed på land. Arbejdsopgaverne afhænger af den forudgående uddannelse og tidligere erfaring.
Ca. 40 procent af medarbejderne offshore er beskæftiget inden for driften af anlægget, 40 procent med vedligeholdelse af installationerne, og de sidste 20 procent inden for kantinedrift og rengøring.
Der er primært maskinmestre og medarbejdere med en håndværksmæssig baggrund, der tager sig af driften.
Maskinmestrene begynder ofte som driftsassistenter, hvor de lærer installationerne at kende, både gennem det praktiske drifts- og vedligeholdelsesarbejde og ved at hjælpe i kontrolrummet med at overvåge og styre anlæggene. Efter oplæring bliver maskinmestrene drifts- og vedligeholdsmestre, hvor det primære arbejde er overvågning og styring samt personaleledelse.
De håndværkere, du møder på en boreplatform, er ofte smede, elektrikere, industriteknikere-maskin og svejsere, og de arbejder inden for den praktiske del af både drifts- og vedligeholdelsesarbejdet.
Andre funktioner og faggrupper
Ud over offshorearbejderne, som tager sig af de tekniske opgaver, kan der være ansat andre faggrupper på boreplatformen. Det kan fx være maskinmestre, skibsofficerer, laborant, laboratorieteknikere, malere, stilladsarbejdere, isolatører, rengøringsfolk, kokke, sygeplejersker samt forskellige typer ingeniører.
Lederen af de tekniske anlæg og tværfaglig koordinator kan være uddannet som Teknisk Manager Offshore. Han arbejder desuden med ledelse af personale, miljø og sikkerhed.
Den ansvarlige for daglig drift og vedligeholdelse af de maskintekniske anlæg kan være uddannet som Driftsteknolog Offshore.
Elektrikere sørger for drift og reparation af riggens elektriske udstyr, mens en welder står for al reparation, der involverer svejseudstyr. Til ansættelse som svejser på en mobil borerig kræves certifikat som G-6 svejser (lysbuesvejsning). TIG-svejsecertifikat er desuden en fordel.
Den øverste ansvarlige for Technical Section kaldes maintenance supervisor. Han er ansvarlig for vedligeholdelsen af boreudstyret og maskineriet. Stillingen svarer til maskinmesteren på et skib.
Den øverste chef for Marine Section (dæksektionen) kaldes barge engineer. Han har ansvar for boreriggen som fartøj og for sikkerheden om bord. Han har stort set de samme funktioner som en skibsofficer på et skib.
Arbejdet i Catering Section, med forplejning og rengøring står cateringfirmaer og rengøringsselskaber for. Chefen for denne sektion kaldes Campboss.
Arbejdet på skadestuen på boreriggen varetages af en medic, som er en uddannet sygeplejerske. Sygeplejersker skal have erfaring med arbejdet på en skadestue, se sygeplejerske. Medic tager også vand- og olieprøver i henhold til myndighedernes krav.
En helicopter landing officer koordinerer trafikken. Han er typisk uddannet telegrafist og ud over koordination af skibs- og helikoptertrafikken, står han også for indkøb af materialer og kontrol af, hvem der er til stede på platformen.
