En gourmetslagter laver forskellige produkter ud af kød. Du skærer kødet op til fx bøffer eller stege eller hakker det til kødfars.
Du kender til forskellige måder at forarbejde kødet på som fx rygning, saltning, stegning og kogning.
Som gourmetslagter kan du også lave forskellige slags pølser og andre kødprodukter som pålæg, postejer og færdigretter.
Indkøb og salg i butik
Når du arbejder i butik, bestiller du varer og fastsætter prisen på kødet.
Du kontrollerer kvaliteten af det kød, der kommer fra slagteriet eller gården, og kan også nogle gange selv slagte et dyr.
I slagterbutikken rådgiver du kunder om de forskellige udskæringer og tilberedning af kødet.