Elektriker arbejder
Job

Elektriker (job)

Som elektriker kan du arbejde med at installere og reparere alle former for elektriske anlæg.

Fakta

Arbejdssteder:
Elinstallatører, Kraftvarmeværker, Industrivirksomheder, Elselskaber, Skibe, Værfter, Offshore
Stillingsbetegnelser:
Elektriker, Industrielektriker, Antennemontør, Alarmmontør, Belysningsmontør, Målermontør, Skibselektriker, Maritim elektriker

Du kan specialisere dig inden for fx alarmer, netværksteknologier, bygningsautomatik, maritime elinstallationer eller robotter i industrien.

Som elektriker har du en faglig viden om, hvordan strøm fungerer, og hvordan det danske el-forsyningsnet er opbygget.

Elektrikere er ansat i offentlige og private virksomheder, hos private elinstallatører eller er selvstændige.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Som elektriker foregår meget af dit arbejde bag facaden. De fleste elektriske installationer er ikke synlige, men afgørende for, at samfundet og folks hverdag fungerer.

Du kan som elektriker installere og designe de elektriske installationer som fx lys og alarmsystemer, når der bliver bygget nye bygninger, eller når bygninger skal renoveres.

Elektrikere arbejder også med grønne løsninger som fx vedvarende energi, energioptimering og forbedret indeklima samt på skibe og i offshore-industrien.

Service og rådgivning

Hvis du er serviceelektriker, er det dig, der kommer ud til virksomheder og private kunder, hvis de har problemer med deres el-installationer.

Du kan løse mange forskellige slags serviceopgaver, og du rådgiver også kunderne om de bedste og billigste elektriske løsninger.

Lovgivning og dokumentation

Strøm er farligt, og forkerte installationer kan have alvorlige konsekvenser. Derfor har du som elektriker en faglig viden om, hvordan man udfører arbejdet korrekt og sikkert.

Som elektriker kender du til love og regler på området, som skal sikre, at installationerne lever op til både sikkerhed og miljøkrav.

Når du har lavet en elektrisk installation, laver du som elektriker også altid en teknisk beskrivelse, så andre kan se, hvordan det er gjort.

Arbejdsopgaver

Nogle af de typiske arbejdsopgaver for en elektriker er:

  • Arbejde med vedvarende energikilder som vind og sol
  • Opstille ladestandere til el-biler
  • Designe og styre lys som fx LED-lys og strømspareskinner
  • Installere og konfigurere avancerede it- og alarmsystemer
  • Servicere og vedligeholde automatiske anlæg og robotter
  • Servicere eller vedligeholde havvindmøller og andre offshore installationer
  • Opstille antenner på byens tage, trække fiber og konfigurere hotspots
  • Dokumentere dit arbejde og sikre, at alle installationer lever op til lovgivningen

Karriereveje

Som elektriker kan du specialisere dig inden for bestemte områder som fx:

  • Energieffektivisering og grønne, bæredygtige løsninger
  • El-installationer i skibe og offshore
  • Bygningsautomatik og intelligente tekniske løsninger
  • Styring og regulering af industrianlæg, robotter og avancerede processer
  • Alarmer og overvågning  
  • Netværksteknologier og digital kommunikation

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for elektrikere er:

  • Større offentlige institutioner fx hospitaler, elforsyningsselskaber og kraftvarmeværker
  • Elinstallatører med private kunder eller industrikunder
  • Industrivirksomheder
  • Skibe, værfter eller i offshore virksomheder
  • Virksomheder med speciale i fx bygningsautomatik og alarm
  • Selvstændig med egen virksomhed

Indkomst

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere. 

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i UG's artikler om de enkelte erhvervsuddannelser. 

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.

Gå til løndata for elektriker

Uddannelsesvej

Uddannelsen til elektriker er en erhvervsuddannelse, der tager 4 år og 6 måneder.

Læs mere om uddannelsen til eletriker

Mere uddannelse

Når du har afsluttet din erhvervsuddannelse, har du mulighed for at videreuddanne dig.

Videregående uddannelse

Som elektriker har du adgang til mange videregående uddannelser.

I Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser du opfylder adgangskravene til. Husk at vælge hovedforløb (trin/speciale) i værktøjet. Har du taget eux, skal du markerer det.

Nogle videregående uddannelser har adgangskrav, som du måske endnu ikke opfylder. Dem kan du også se i Adgangskortet. Måske mangler du kun enkelte fag eller niveauer, som du kan tage på forskellig måde, fx ved supplering.

Prøv Adgangskortet

Voksen- og efteruddannelse

Du kan som elektriker tage AMU-kurser inden for området tekniske installationer og energi. Se en oversigt over relevante AMU-kurser

Er du faglært og har mindst to års erhvervserfaring, kan du videreuddanne dig på deltid med en akademiuddannelse. Se fx akademiuddannelser inden for Teknik, produktion, service mv.

Få mere at vide

Her kan du lære mere om jobbet som elektriker:

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.