Ung pige der gestikulerer med sine hænder
Videnscenter artikel

Vejledning i en forandringstid

Moderne liv stiller store krav til det enkelte menneske og fører af og til til svære dilemmaer - også når det gælder valg af uddannelse. Vejledning og især overgangsvejledning har aldrig været vigtigere end den er i dag. Men hvilke vejledningsmetoder virker bedst? Det giver en undersøgelse iværksat af Undervisningsministeriet svar på. Artiklen er fra 2011.

Af Mette Thornval
Kommunikationskonsulent, Center for Grundskoleforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. 2011

Fold alle afsnit ud

Uddannelsesvalg

Hvad vil jeg gerne beskæftige mig med? Skal jeg arbejde i Danmark eller i udlandet? Hvor mange timer om dagen vil jeg gerne arbejde? Disse og mange andre spørgsmål presser sig på, når unge i dag skal til at vælge uddannelse og job. Det er ikke længere en selvfølge, at unge følger i forældrenes fodspor og vælger job efter, hvad der er tradition for i familien. Det er ikke længere umuligt at blive akademiker, selv om man kommer fra en baggrund i en arbejderfamilie.

På den ene side giver det moderne samfund en lang række muligheder. På den anden side lægger det også et øget pres på den enkelte. Valget er ikke alene en mulighed, men i lige så stor udstrækning et krav. Og ethvert valg er samtidig et fravalg. Dette er det moderne menneske smerteligt bevidst om, hvilket naturligvis vanskeliggør hele situationen for den enkelte. Vælger man forkert uddannelse eller erhverv, og har man ikke succes med sit liv, er det alene ens egen skyld. Det er ikke muligt at skyde ansvaret fra sig med henvisning til tradition, familie og begrænsede muligheder. I teorien.

Ingen begrænsninger i uddannelsesvalget

Vejledningen af unge i dag indtager en væsentlig rolle i at bevidstgøre og klæde den enkelte på til at træffe det "rigtige" valg. "Vejledningen skal ganske enkelt gøre det muligt for den enkelte at gentænke, genfortolke og forme sit uddannelses- og arbejdsliv på en sådan måde, at det stadig er muligt at finde kontinuitet og retning ikke bare som ung, men gennem hele livet. Samtidig har målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, betydet et øget fokus på vejledning. Men den rigtige vejledning er også vigtig set i et samfundsøkonomisk perspektiv. Samfundet profiterer af, at unge kommer så hurtigt som muligt igennem deres uddannelse. Udskydelse af studiestart og flere forkerte valg af uddannelse eller erhverv kan koste samfundet dyrt. I dette perspektiv får vejledningen til opgave at sikre, at de unge vælger den rigtige uddannelse første gang, og at de gennemfører deres uddannelse på normeret tid.

Evidensbaseret viden om vejledning

Men hvordan skal vejledningen så foregå? Hvilke metoder skal vejlederne anvende for at opnå den bedste vejledning i forbindelse med unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, unges overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og for voksne i erhverv.

Undervisningsministeriet bad i 2010 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet om at gennemføre en undersøgelse af forskning i overgangsvejledning fra år 2000 frem til i dag. Udgangspunktet var et ønske om at finde ud af, hvad den internationale forskning kunne bidrage med, når man ønskede evidensbaseret viden om, hvilke vejledningsmetoder der er de bedste.

Lektor Gerd Christensen fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har sammen med andre forskere udarbejdet den meget omfattende undersøgelse. Hun pointerer, at det var vigtigt, at undersøgelsens resultater umiddelbart skulle kunne anvendes på danske forhold, så derfor udvalgte de lande, hvor der var en vis lighed med danske vejledningsforhold. Det drejer sig om de nordiske lande, England, USA, Canada, Australien, New Zealand og Vesteuropa.

"Det kom bag på os, at kun en lille del af forskningen rent faktisk er evidensbaseret. Det vil sige, at forskningen beskæftiger sig med et eller flere klart definerede vejledningstiltag og på videnskabeligt grundlag undersøger, hvordan de virker. Men den forskning, der levede op til evidenskriterierne, tegnede imidlertid et klart billede af, hvordan og for hvem forskellige tiltag inden for vejledning virker," siger Gerd Christensen.

Hvem virker vejledningen for?

Gerd Christensen fortæller, at forskningen har vist, at antagelsen om, at vejledning har størst effekt for elever fra hjem med ingen eller meget lidt uddannelse, er fuldstændig korrekt. "Elever med denne baggrund kommer ikke naturligt i berøring med så meget viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder i deres hjemmemiljø. Derfor er det vigtigt, at de får den andre steder - fx i skolens vejledningsaktiviteter. Jeg siger ikke, at vejledning i sig selv kan bryde den negative sociale arv, dertil er dette forhold alt for kompliceret," understreger Gerd Christensen.

Den uformelle vejledning

Ifølge Gerd Christensen har forældre og kammerater stor betydning for den unges valg, og det kan måske forklare en del af den rigiditet, man finder i unges valg af uddannelse. Undersøgelsen fandt ikke forhold, der er specifikke for etnicitet. Kun hvis etnicitet knytter an til ringe sociale vilkår og et uddannelsesfremmed miljø, spiller det en rolle.

"Til gengæld kan vi ud fra undersøgelsen sige noget om køn," siger Gerd Christensen, der peger på, at flere undersøgelser viser, at det er vanskeligt at bryde de eksisterende mønstre for kønsspecifikke interesser og valg af uddannelse og erhverv. En enkelt undersøgelse har vist, at det kan være en fordel for unge kvinder i et mandefag, hvis de får deres egne fora, hvor de kan opleve faget og de sociale relationer uden deltagelse af de mandlige elever.

Den kombinerede vejledning har størst effekt

Gerd Christensen har interesseret sig for at se på, hvilken effekt forskellige vejledningsaktiviteter har. Hun fortæller, at forskningen meget klart peger på, at det, der virker i vejledning, er mange aktiviteter, der indgår i en sammenhæng: præsentationer i klassen, gerne i form af oplæg udefra, fx fra uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, er motiverende for de unge.

Forskellige former for materialer i form af pamfletter, hjemmesider og vejledningsfora, hvor vejlederen og den unge kan hente oplysninger om uddannelses- og erhvervsmuligheder, er vigtige - særligt for elever fra uddannelsesfremmede miljøer. Også erhvervspraktik og besøgsdage har stor betydning, fordi de unge her møder hverdagen i arbejdslivet. Det har især betydning for de bogligt svagere elever. Forskellige former for gruppearbejder og -diskussioner, hvor det er muligt sammen med andre at vende valg og muligheder.

Frem for alt viser undersøgelsen, at vejledning skal ses i sammenhæng og som et helhedsmæssigt tiltag, der kræver planlægning, opfølgning og samarbejde på tværs. Vejledning kan således med fordel integreres i skolens læseplan og i de aktiviteter, der i øvrigt foregår i klassen og i den unges liv. I og med, at forældre og kammerater indgår som væsentlige uformelle vejledere, er det vigtigt, at disse medtænkes i vejledningen.

Det er også vigtigt, at skolen har et netværk af repræsentanter fra forskellige uddannelser og erhverv - herunder af forældre - som den kan trække på som oplægsholdere og med henblik på at skaffe praktik- og besøgspladser. Endelig er det vigtigt med samarbejde på tværs imellem institutioner på samme og på forskelligt niveau.

Den individuelle samtale

På spørgsmålet om, hvilket enkelttiltag der har den største effekt, kommer svaret hurtigt fra Gerd Christensen: "Den individuelle samtale. Fordelen ved den individuelle samtale er, at den kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes behov. Her føler den enkelte sig set, hørt og taget hensyn til som person. Der opstår et personligt forhold mellem vejleder og den vejledte, og det personlige forhold har betydning for, om man kan fastholde den unge i uddannelsessystemet. Der er dog intet til hinder for, at dette også kan forekomme, hvis vejledningen foregår i grupper fx i form af diskussioner. Hvis disse organiseres rigtigt, kan man måske undgå en af de faldgrupper, der kan være ved den individuelle vejledningssamtale: at vejlederen kan komme til at dominere samtalen, sådan at den unge imod intentionen ikke føler sig set og hørt."

Nu ved vi, hvad der virker

"Undersøgelsens anbefalinger er i overensstemmelse med meget af det, der allerede på nuværende tidspunkt er intentionerne i Danmark. Det er godt, at vi nu har forskningsmæssigt belæg for, at det er den rigtige vej, vi går. Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at resultaterne peger på, at der måske er endnu mere behov for at se vejledning i en sammenhæng og at etablere samarbejder på tværs for at vejledning skal bidrage til målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang ikke bare gennemfører en ungdomsuddannelse, men også lige præcis dén, der fører i den ønskede retning," siger Gerd Christensen.

Referencer

Søgaard Larsen, M., Christensen, G., Tiftikci, N. & Nordenbo, S.E. (2011). Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning. Et systematisk review. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet.

Søgaard Larsen, M. og Christensen, G. (2011). Viden om vejledning. (Pixiudgave af rapporten). København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet.