Uddannelsesdrømme og -valg bliver af de fleste ofte betragtet som noget individuelt, også i tilfælde, hvor mulighederne synes begrænsede. Uddannelsesvalg er dog ikke altid lig med individets frie valg. Ligesom det heller ikke bare er en passiv videreførelse af forældres mønstre.

I bedste fald træffer unge valg med udgangspunkt i deres evner og interesser. I krisetider med mangel på arbejds- og praktikpladser kan muligheden for at få ens umiddelbare uddannelses- og karrieredrømme opfyldt være begrænsede. Det skaber et behov for at arbejde både subjektivt og objektivt med de unges drømme.

Drømme om uddannelse opstår ikke længere alene som en logisk følge af evner eller forudbestemte sociale positioner. De opstår snarere, når vi knytter os til grupper og stilfællesskaber for at søge tryghed, mening og forudsigelighed i en tid, som er hyperkompleks og foranderlig. I den proces skaber vi vores identitet ved, at vi konstant ser vores liv gennem andres øjne (Jørgensen 2002).

Unge bruger deres uddannelsesvalg til at finde sammen med andre unge, der ligner dem selv, skriver Center for Ungdomsforskning (CeFU) ligeledes i rapporten Unges veje mod ungdomsuddannelserne. De unge bruger dermed uddannelsesvalget til at positionere sig selv og til at adskille sig fra andre unge på de øvrige ungdomsuddannelser. CeFU anbefaler derfor, at der i relation til unges uddannelsesvalg også fokuseres på valget som en del af de unges identitetsmæssige søgeprocesser (Katznelson og Pless 2007).

Det er centralt i enhver vejledning, at den vejledningssøgende oplever en reel mulighed for at arbejde med sine handlemuligheder. Albert Bandura mener, at det er individets forestilling om en situation, der har størst indflydelse på, hvordan vedkommende handler, og taler i den forbindelse om self-efficacy (Bandura 1997). Self-efficacy er troen på egen formåen. Oplevelsen af, om man mestrer en given situation eller ej, har ifølge Bandura stor indvirkning på, hvilket område man vælger at beskæftige sig med. Ligesom graden af troen på egen kunnen har indflydelse på, hvor ihærdig man forsøger at gennemføre en opgave.

Individets tro på egne evner til at organisere og igangsætte handlinger for at opnå noget bestemt, kalder Bandura: at være agent i eget liv. Bandura peger på, at vi har tendens til kun at tilegne os adfærd fra personer, vi kan identificere os med, og vores læringsmuligheder er således begrænsede af, hvem og hvor mange vi identificerer os med.

Det må være en af vejledningens fineste opgaver at hjælpe de vejledningssøgende med at blive agenter i eget liv, give dem tro på egne evner og oplevelsen af muligheden for at handle. Især i forhold til forventninger og forestillinger, der eventuelt er præget af fastlåste identifikationer med omgivelserne. Her kan vejlederen være med til at udvide vejledtes handlerum ved at fokusere på at hjælpe vejledte med at udvikle og acceptere nye eller flere billeder af dem selv og deres rolle i en verden omkring uddannelse og erhverv.

Hvis man vælger at arbejde med både det subjektive og objektive perspektiv, er det centralt samtidig at arbejde med eksternalisering. Jeg læner mig her op ad Michael Whites narrative tilgang.

Ved sprogligt at adskille udfordringer og problemer fra personens identitet skaber vejlederen og den vejledningssøgende et rum, hvori det er muligt at handle. White mener ikke, at vi skal løse menneskers problemer, men derimod give adgang til deres foretrukne historier. Således spiller refleksive spørgsmål en vigtig rolle i arbejdet med at belyse vejledningssøgendes muligheder. Eksternalisering af problemer sætter folk i stand til at løsrive sig selv og deres relation til problemet (White 2006).

I vejledningen bliver en reel eksternalisering mulig ved at bringe uddannelsesdrømmevalget væk fra subjektet og i stedet anskue det som et konkret og konstruktivt koncept. Grundlaget for refleksion bliver her skabt via afdækning af leverum, interessetest, jobkort, fokus/ prioriteringsniveauer, udviklingstrin og ved at arbejde med ansøgning og CV. Alt sammen for at synliggøre bagvedliggende rationaler for den vejledningssøgendes præferencer og derved danne et nyt mere velovervejet og meningsgivende grundlag for den næste optimale handling.

At lægge vægt på mere objektive kendsgerninger kan føre til overvejelser om, hvorvidt vejledningssøgende bør fastholde sine ikke umiddelbart realiserbare drømme, eller om personen skal lade sig inspirere af alternative muligheder, som er opstået i arbejdet med at kortlægge muligheder, der tager udgangspunkt i vejledtes kompetencer og interesser.