Alt efter hvilken uddannelse du søger ind på, kan der være forskellige krav til, hvilke karakterer du skal have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog med.
Studieprøven består af tre dele: læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation. På langt de fleste uddannelser er kravet, at du har bestået alle tre dele med karakteren 02, som er bestået efter 7-trins-skalaen.
Vigtigt: Du skal være opmærksom på, at der på enkelte uddannelser kan være krav om højere karakterer i et eller flere af fagene. Disse særlige krav fremgår af de enkelte uddannelsessteders hjemmesider. Tjek derfor altid adgangskravene til den ønskede videregående uddannelse på det aktuelle universitets hjemmeside eller kontakt uddannelsesstedet direkte, hvis du er i tvivl om adgangskravene.
Læs mere om danskundervisning generelt på www.dedanskesprogcentre.dk.