Sammen med Danske Gymnasier, Danske HF & VUC, Danmarks Private skoler – Grundskoler og Gymnasier, Danske SOSU-skoler og Danske Landbrugsskoler har Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier været med til at udarbejde 12 nye videoer, som skal hjælpe elever i 8., 9. og 10. klasse med at spore sig ind på, hvad de enkelte ungdomsuddannelser kan, og hvad der passer bedst til elevernes interesser.
Videoerne er nøgterne og saglige, og skal formidle elevers tanker og refleksioner omkring deres valg af uddannelse. Videoerne er lavet med øje for at præsentere uddannelserne og indfange den særlige stemning og kultur, der hersker på de forskellige uddannelser. Videoerne indeholder interviewsekvenser med elever fra forskellige egne af landet, så flest muligt unge kan spejle sig i dem.