VIVE har undersøgt, hvad 25-årige ser som barrierer for at gå i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen udskiller to grupper af unge: Unge, som er gået den lige vej gennem en ungdomsuddannelse, og ’zigzaggere’, som defineres som unge, der enten har afbrudt deres første ungdomsuddannelse, ikke er kommet i gang med én efter grundskolen eller er i gang med en ungdomsuddannelse, som de som 25-årige ikke har nået at færdiggøre.
Undersøgelsen peger på, at psykiske problemer kan være en væsentlig årsag til frafaldet på ungdomsuddannelserne
- Omkring halvdelen af de unge, der er faldet fra deres første ungdomsuddannelse, har oplevet psykiske problemer, mens de gik på uddannelsen.
- Ca. 60 procent har oplevet problemer i deres privatliv uden for skolen.
- Både på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne er psykiske problemer og øvrige problemer i privatlivet markant mere udtalt blandt de unge, som falder fra, end blandt de unge, som gennemfører.
- Der peges også på, at de unge giver udtryk for, at de mangler støtte fra forældre, lærere og vejledere.
De unge tillægger en række faktorer positiv betydning for trivsel og gennemførelse
- Gode faglige kvalifikationer.
- Gode venskabaer tillægges generelt positiv betydning for trivsel og gennemførelse på ungdomsuddannelserne.
- Kort afstand til uddannelsesstedet.
- Mentorordninger.
Derudover viser undersøgelsen også, at unge, som falder fra erhvervsuddannelserne, oftere har haft en mere negativ oplevelse af praktikforløbet end unge, som gennemfører.