Som faglig leder i uddannelsesvejledning i Rødovre Kommune, er Kirsten optaget af, hvordan vi gennem faglig ledelse understøtter mere udvikling, bedre vejledning til de unge, flere spændende tiltag i den kollektive vejledning og at flere unge vælger en erhvervsuddannelse?
Netop disse spørgsmål var også omdrejningspunktet for den workshop som Kirsten facilliterede på vejledningskonferencen "Vejledningens dag" den 1. februar 2023, hvor emnet var "at høre til".
Men hvordan kan emnet "projekter som rammevilkår for praksis" relateres til konferencens dagsorden "at høre til"?
Projekter som rammevilkår for praksis, handler om "at høre til" af flere grunde, fortæller Kirsten Steffensen. Den helt åbenlyse sammenhæng er, at projekter i stadig større grad er blevet et centralt styringsredskab af vejledningspraksis i Danmark. Igennem projekter kan det sikres, at vejledningsindsatsen fokuseres på at løse aktuelle udfordringer i samfundet, fx at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Projekter er derfor en del af vejledningspraksis og det skal vi forholde os til!
Den anden sammenhæng mellem projekter og temaet "at høre til" er ifølge Kirsten Steffensen, det faktum, at hovedparten af projektbeskrivelserne handler om en styrket vejledningsindsats i forhold til de mest sårbare unge. Indsatser der skal sikre, at de unge får bedre vejledning og uddannelsesmuligheder i samfundet – og herunder oplevelsen af, "at høre til".
Hvilke potentialer er der i at være involveret i projekter?
Det er mange svar på det spørgsmål, men det handler også helt enkelt om ressourcer, fortæller Kirsten Steffensen. Hvis der er nogle vejledningsmæssige udfordringer, der skal løses, så betyder det noget, at der er allokeret ressourcer til opgaven: Når man sætter lys på noget med tid, faglighed og engagement, så blomstrer det.
Fokus på vejledningsfaglighed og udvikling af vejledningspraksis er ifølge Kirsten Steffensen, helt centralt, når hun taler om at arbejde med projekter i organisationen. Kirsten Steffensen mener, at projekter kalder på, at vi bruger vores erfaring, viden og vejledningsteorier: "Projekter er en øvebane, hvor vi kan sætte vores faglighed i spil og blive klogere". Kirsten nævner i den sammenhæng, at det er vigtigt at være opmærksom på, at når vi laver fejl, eller noget ikke går som vi forventer, så er det ikke en fiasko, men blot en del af læringen. Derfor skal vi ikke være bange for at afprøve noget nyt.
En anden gevinst ved arbejdet med projekter er, at de bygger på den præmis, at de foregår i samarbejde med forskellige interessenter, fx grundskoler, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Når det er væsentligt, så skyldes det, at hvis man virkelig vil gøre en forskel for de unge med størst vejledningsbehov, så kræver det, at alle tæt på de unge løfter opgaven sammen – og med den unge i centrum. Kirsten fortæller, at når hun igenem projekter arbejder med forskellige samarbejdspartnere, så føler hun det som om, at hun får "nye kolleger". Det gode samarbejde gør det selvfølgelig nemmere, at indfri målsætningerne i projekterne – men gevinsterne ved det nye netværk og forbedret samarbejde rækker langt ud over det afsluttede projekt.
Når Kirsten Steffensen taler om de potentialer, der findes ved at arbejde med projekter, så pointerer hun også, at man kan lære af andres projekters resultater, hvorfor man ikke behøver, at opfinde alt forfra. Derfor opfordrer Kirsten til, at man rækker ud efter hinanden og videndeler, da et forbedret samarbejde gavner alle. Af samme grund var Kirsten også begejstret, da hun til workshoppen oplevede, at flere rakte ud til hende for at blive inspireret og videndele om projekter.
Ligesom man kan blive inspireret af andres projekter, så fortæller Kirsten også, at projekter kan have alle afskygninger, både fra små lokale projekter, hvor man afprøver nogle mindre tiltag – til de store forskningsprojekter med store budgetter og som løber over flere år. Men hvis man synes, at de store projekter virker uoverskuelige, så skal man ikke lade sig skræmme væk, da der også kan være meget læring og stort potentiale i små projekter.
Design en plakat og vind 1000 kroner
Som et eksempel på et mindre projekt, men med stort udbytte, nævner Kirsten Steffensen et projekt, hvor de i Rødovre Kommune oprettede åben vejledning ude på grundskolerne den første dag i måneden, når vejlederen er på skolen. Baggrunden for projektet var en undersøgelse, der pegede på, at flere unge ønskede mere vejledning, samt at der manglede synlighed omkring mulighed for vejledning på skolen.
For at inddrage eleverne og skabe synlighed omkring "åben vejledning" lavede man en konkurrence, hvor den klasse der designede den mest cool plakat vandt 1.000 kroner til klassekassen.
Dette er ligeledes et eksempel på, hvordan man kan arbejde projektorienteret, nytænke og udviklede den faglige vejledning med en tom pengekasse.
Du kan læse mere om projektet her
Hvad skal man være opmærksom på, når projekter bliver et rammevilkår for praksis?
Her nævner Kirsten Steffensen, at det er vigtigt, at man laver et organisatorisk perspektivskifte. Man skal ikke anskue projekter som et vedhæng til den øvrige vejledningsdrift, der har sit eget liv. Nej, det er vigtigt, at projekterne bliver en del af den daglige drift, som en naturlig del af vejledningsarbejdet. For at det kan lykkes, så er det nødvendigt, at man i organisationen bliver dygtige til at identificere sine kerneopgaver, men også de problemstillinger, som man ønsker, at projekterne skal bidrage til at løse. Herved bliver der skabt en sammenhæng mellem mål og handlinger i vejledningspraksis – som dermed også bidrager til at gøre arbejdet meningsfuldt
Selvom der er store potentialer i at arbejde med projekter, så er Kirsten Steffensen opmærksom på, at det stiller nogle krav til organisationen og vejlederne. Fx nævner Kirsten, at man som vejleder, der er involveret i et projekt, skal have lyst til at sætte sin erfaring og viden på spil, så man kan blive klogere på, hvad der virker og ikke virker. Derfor udtaler Kirsten, at hun anskuer vejledere som vidensarbejdere og eksperter inden for vores område og vi er forpligtet til at udvikle vores faglighed og vejledningspraksis, så vi kan give de unge den bedst mulige vejledning.