puslespilsbrikker der sættes sammen
Videnscenter artikel

"Professio" er latin og betyder "bekendelse"

Christina Holm, DUEK-afgangsprojekt, Professionshøjskolen Absalon, 2023

DUEK-afgangsprojekt: "Professio" er latin og betyder "bekendelse"

Din praksis - hvor arbejder du og hvilken målgruppe vejleder du? Hvilke vejledningssøgende handler dit projekt om?

Jeg er grundskolevejleder i Kalundborg Kommune. Jeg er optaget af hvordan jeg kan være med til at udvikle det tværprofessionelle samarbejde mellem vejledere og grundskoler, og har i mit projekt haft fokus på forskellige aktøreres oplevelse af samarbejdet. Derudover har jeg undersøgt, om der arbejdes med den lovpligtige plan for en sammenhængende indsats i egen og andre kommuner, både på praksis niveau og på beslutningstager niveau.

Problemformulering

Hvilke perspektiver kan der være på samarbejdet omkring den sammenhængende indsats i
udskolingen, hvilken betydning kan det have for den enkelte unge, og hvad kan vejledningen
bidrage med for at understøtte udviklingen af samarbejdet?

Problemfelt

Hvordan opleves betydningen af samarbejdet mellem grundskoler og uddannelsesvejledere? Hvilken betydning har samarbejdet for de unge vi arbejder med og hvordan kan jeg som vejleder understøtte udviklingen af samarbejdet?

Jeg har undersøgt flere perspektiver på samarbejdet, herunder om kommunerne overholder loven fra 2018 omkring en plan for en sammenhængende indsats i udskolingen, og har forholdt resultaterne af mine undersøgelser for SF-politiker Jacob Mark. Undervejs i projektet kom der en ny politisk aftale, hvor UPV’en afskaffes og hvor kommunerne bliver endnu mere forpligtet i forhold til en plan for en sammenhængende indsats i udskolingen. Derfor blev det afgørende for mig, at mit udviklingspunkt kom til at handle om hvordan vi i Kalundborg Kommune fremadrettet samarbejder omkring den plan.

Udviklingspunkt

Til eksamen havde jeg interviewet en beslutningstager for skoleområdet i Kalundborg Kommune, for at undersøge hvordan vi kunne komme i gang med at udarbejde den plan for en sammenhængende indsats i udskolingen, som i henhold til lovgivningen allerede skulle være udarbejdet i 2018.

I Kalundborg kommune arbejder man på skoleområdet ud fra en efterspørgselsorienteret tilgang, hvor serveretten ligger hos skolelederne. Man har derfor ikke nogen intentioner om at lave en plan gældende for alle skoler, da det er skolerne der skal efterspørge en central plan, både for hvordan man får vejledningsindsatsen integreret i undervisningen, men også for hvordan der fremadrettet arbejdes med en erstatning for UPV.

Projektets vigtigste teorier

Andy Højholdt - tværprofessionelt samarbejde
Ove Kaj Pedersen - Konkurrencestaten
SCCT-teorien - Robert W. Lent, Steven D. Brown og Gail Hackett
Motivationspaletten - Naomi Katznelson og Anne Görlich
Principperne i bæredygtig vejledning, og især kernen i FN’s verdensmål ”Ingen må lades i stikken”
FUE’s vejledningsetiske principper

Find flere DUEK- og masterprojekter