DUEK-afgangsprojekt: Naturen som medvejleder
Din praksis - hvor arbejder du og hvilken målgruppe vejleder du? Hvilke vejledningssøgende handler dit projekt om?
Jeg arbejder som studievejleder på Uddannelsescenter Holstebro, Teknisk Gymnasium. Jeg er vejleder for unge på HTX-uddannelsen.
Problemformulering
Mistrivslen blandt unge har nået nye og bekymrende højder. For at imødegå denne mistrivsel, vil jeg flytte (karriere)vejledningsrummet ud i naturen. Jeg ønsker at besvare følgende spørgsmål i min opgave: 1. Hvilken betydning har det at anvende naturen som vejledningsrum og inddrage den i vejledningssamtalen? 2. Hvordan kan naturen indgå som medspiller i vejledningsrummet med henblik på at skabe mulighed for resonante verdensforhold for vejledte?
Projektets vigtigste teorier
- Hartmut Rosa: Accelerationssamfund og fremmedgørelse. Resonans
- Michel Foucault: Magt og overvågning
- Martin Jordan og Hayley Marshall: Magt i terapirummet og naturrummet
- Bill Law: Karriereudviklende færdigheder
- Tristram Hooley: Læringsområder