En af hovedkonklusionerne i artiklen er, at kammeraternes indflydelse på de unges syn på uddannelse ikke er lige stærk hele tiden. Det afhænger nemlig af, om de unge har kammeraterne i baghovedet i det øjeblik, hvor de forholder sig til, hvad de synes om forskellige ungdomsuddannelser, eller om teenagehjernen i dette øjeblik er optaget af helt andre ting. Den mekanisme betyder imidlertid også, at blot det at nævne kammeraterne får kammeraternes formodede præferencer til at poppe op i teenagehjernen, og det kan få teenagere til helt irrationelt at ændre deres egne præferencer for forskellige ungdomsuddannelser.
The unnoticed influence of peers on educational preferences, forskningsartikel , Simon Calmar Andersen og Morten Hjortskov Aarhus BSS
Nye forskningsresultater fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS viser, at det er svært at mindske kammeratskabseffekten, fordi de unge ikke er bevidste om kammeraternes indflydelse på deres syn på uddannelse.