En betydelig andel af jobcentermedarbejderne i kommunen oplever, at social kontrol udgør en barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse. Det viser en undersøgelsen "Social kontrol som barriere for for etniske minoritetskvinder beskæftigelse i Københavns Kommune" fra 2020. Med baggrund i rapporten har Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejdet en vejledning til jobcentersamtaler, hvor der er mistanke om social kontrol.
Undersøgelsen kan ikke fastslå det præcise omfang af social kontrol i kommunen. Det er et kompekst billede der tegnes, når man undersøger de minoritetskvindernes udfordringer. Her følger nogle af konklusionerne fra undersøgelsen:
- Der findes meget lidt eksisterende viden om social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse – og feltet er komplekst at undersøge. Denne undersøgelse kan derfor på mange måder ses som et ”første spadestik” på området
- Flertallet af jobcentermedarbejderne oplever, at både traditionelle kønsrolleopfattelser og decideret social kontrol af etniske minoritetskvinder udgør reelt eksisterende barrierer for beskæftigelse, der som minimum må tillægges ”nogen” betydning, når man ser på det samlede billede af de barrierer, der påvirker kvinder
- Den sociale kontrol synes først og fremmest at ramme kvinder i gruppen af forholdsvis nytilkomne ægtefælleforsørgede og socialt isolerede kvinder samt langtidsledige indvandrerkvinder over 30 år, der har boet mange år i Danmark. De primære udøvere synes at være de mandlige ægtefæller, men kan også være svigerfamilier, sønner og andre etniske minoritetskvinder.
Undersøgelsen er baseret på et survey besvaret af 388 jobcentermedarbejdere samt 18 dybdegående kvalitative interviews med etniske minoritetskvinder og 40 interviews med relevante aktører og er udført for Københavns Kommune af Als Research.
Læs mere om undersøgelsens konklusioner og anbefalinger