Ud fra Danmarks Statistiks personregistre har det været muligt, at følge de grupper i befolkningen, der tager en erhvervskompetencegivende uddannelse og dem, der ikke gør. I rapporten stilles der skarpt på sidstnævnte gruppe, men den bliver undervejs sammenlignet med førstnævnte gruppe.
Rapporten kommer bl.a, ind på, hvor mange der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvad der kendetegner gruppen og hvordan det går dem senere i livet.
Undersøgelsens resultater er i hovedrids:
- Næsten en tredjedel af den voksne befolkning over 20 år, har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.
- Uddannelsesniveauet er hævet over tid, i dag er antallet uden uddannelse ud over folkeskole eller gymnasium på 1,1 mio. prs. I 1986 var det 1,5 mio. prs. Især kvinder har været med til at hæve uddannelsesniveauet.
- Børn af forældre uden uddannelse er i højere grad uden uddannelse som 30-årige.
- Kun 33 % af dem, som går i specialklasse får en uddannelse ud over folkeskolen. For eleverne fra en normalklasse er tallet 67 %.
- Personer uden uddannelse er oftere ugifte, uden børn eller fraskilte.
- Sundhedsvæsenet bruges oftere af gruppen uden uddannelse.
- Der er større andel af beskæftigede i gruppen med uddannelse end i gruppen uden uddannelse. Herudover ligger timelønnen lavere for dem uden uddannelse.
- Gruppen uden uddannelse er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af data fra 4.425.589 personer. Det er de personer i alderen 20 år eller ældre, som indgik i Danmarks befolkning pr. 31. december 2018, og som samtidig indgik i Registret over højest fuldførte uddannelse pr. 31. december 2018. Det svarer til knap 78 pct. af hele befolkningen.