Politiske vinde blæser mod, at de videregående uddannelser skal fordeles mere jævnt rundt omkring i landet. Målsætningen er, at 10 % af studiepladserne er nedlagt i de store byer inden 2030. Men en ny underøgelse fra EVA "Geografiske mønstre i universitetsstuderendes optag og søgning" viser, at denne målsætning bliver udfordret af de studerendes søgemønstre. Formålet med rapporten har været, at bidrage med relevant viden til debatten og beslutningerne omkring udflytningen af studiepladser.
Rapporten er kommet frem til følgende hovedkonklusioner:
- Hovedparten af de universitetsstuderende læser i en af de fire største universitetsbyer (København, Aarhus, Odense og Aalborg). I årene 2009-2019 blev 85 % af de studerende optaget på universitet i en af disse byer.
- Universitetsuddannelser i de mindre byer har typisk tomme pladser. Fx har 97-98 % af universitetsuddannelserne i Sønderborg, Esbjerg og Herning haft tomme pladser i årene 2019-21. Som modsætning har kun 28 % af universitetsuddannelserne i København haft tomme pladser i samme periode og generelt ses en tendens til, at antallet af tomme studiepladser på universiteterne i de mellemstore og store byer falder.
- Universitetsstuderende i de mindre byer har tendens til lavere gymnasialt gennemsnit end studerende i de store universitetsbyer. Fx var det gymnasiale gennemsnit i hhv. Lyngby-Taarbæk og København på 9,4 og 9,0, mens det i Herning og Slagelse lå på hhv. 5,9 og 6,1.
- I sammenhæng ses at de fagligt stærke koncentrerer deres uddannelsesønsker i den samme store by. Fx fandt man, at studerende med gennemsnit over 10 i de store byer, havde 67 % af deres uddannelsesønsker i den samme by. Dette tal er på 49 %, når det gælder studerende med gennemsnit mellem 2 og 4.
- Nogle meget professionsrettede uddannelser, som fx medicin, odontologi og farmaci er dog bedre til at få kommende studerende til at søge mere geografisk bredt. Modsat ses, at dem, der søger generalistuddannelser, som fx økonomi, søger mere snævert.