”Jeg kan stadig have lidt udfordringer, men så kan jeg blive skubbet lidt videre, så jeg ikke går i stå. Jeg tror ikke, jeg havde klaret mig så godt, som jeg har gjort, hvis jeg ikke havde den støtte."
Citatet er fra en lærling på Herningsholms Erhvervsskole og rammer meget godt, hvad EVA's overordnede konklusion er på, hvordan SPS under oplæring virker. Nemlig at SPS i stort omfang kompenserer for de funktionsnedsættelser, eleven har med sig, så han/hun er i stand til at gennemføre en uddannelse. Funktionsnedsættelserne kan være fx være angst, depression, ADHD eller autisme. Undersøgelserne viser dog også, at det ikke er nemt at fortsætte sin SPS på en erhvervsuddannelse, når man efter et skoleforløb skal ud i lære hos en virksomhed.
Tre udfordringer og anbefalinger
I en caseundersøgelse har EVA undersøgt de udfordringer elever og skoler støder på i den situation. De har lavet kvalitative interviews med elever, ledere, støttegivere og oplæringssteder på fire erhvervsskoler samt telefoninterviews med SPS-ansvarlige på yderligere otte erhvervsskoler. Resultaterne fra caseundersøgelsen er mundet ud i et inspirationskatalog til brug på erhvervsskolerne.
Inspirationskataloget tager udgangspunkt i, at den gode støtte til eleverne er kendetegnet ved, at den primært gives ude i virksomheden. Skolen sætter rammer for støtten ude i virksomheden, fx ved faglig sparring og facilitering af dialogen mellem eleven og virksomheden.
EVA inddeler udfordringerne i tre overordnede emner og kommer med følgende hovedanbefalinger:
1. Det er svært og ressourcekrævende at støtte eleverne, når de ikke er på skolen. SPS finansierer ikke tid til koordinering og sparring med støttegiveren hos virksomheden, kun støttetimer med eleven. En løsning kan her være, at skolen supplerer med deres egne midler eller midler fra kommunen. Derudover anbefaler EVA, at skolen har fokus på gevinsten ved SPS, og at skolen udarbejder fælles guidelines for arbejdet med SPS under oplæring.
2. Eleverne takker nej til støtten. Eleven ønsker ikke, at der er fokus på deres funktionsnedsættelse og vil gerne starte på en frisk, når de kommer ud i virksomheden. Her anbefales det, at støttegiverne er meget synlige i skolens hverdag, og der kommer større åbenhed om det at have en funktionsnedsættelse. Det er vigtigt, skolen taler med eleverne om, hvordan det er at være ude i oplæring, og om de kunne få brug for støtte. Hvis eleven siger nej tak til SPS under oplæring anbefales det, at skolen så vidt muligt holder fast i kontakten til eleven.
3. Mange oplæringssteder er usikre på, hvad det kræver af dem at støtte elever. Det er vigtigt, skolen informerer virksomheden om SPS-ordningen og mulighederne med den. Derudover anbefaler EVA, at skolen i dialogen med virksomheden bliver specifik omkring hvilke situationer, eleven har brug for støtte, og hvad støtten kan bestå af, og ikke mindst hvem i virksomheden der skal være støttegiver.
I inspirationsmaterialet er der også konkrete forslag til, hvordan man kan gribe dialogen an mellem elev, skole og virksomhed, og der er beskrivelser af arbejdet med SPS i oplæring ude på de fire erhvervsskoler.