I en tid, hvor vi ser ind i stor mangel på faglærte og samtidig har en stor gruppe unge, som ikke kommer i gang med uddannelse, er det vigtigt, at flere finder vej til svendebrevet og at gruppen, som ikke kan tage en almindelig erhvervsuddannelse, får muligheden. Tænketanken Cevea har undersøgt målgruppen for den FGU-baserede erhvervsuddannelse samt potentialet for den særligt tilrettelagte uddannelse.

Den FGU-baserede erhvervsuddannelse er en måde at tage en erhvervsuddannelse på, hvor lærlingen helt eller delvist tager en erhvervsuddannelse på en FGU-institution. Den FGU-baserede erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som en tilsvarende erhvervsuddannelse og afsluttes med de samme prøver og beviser. I opbygning svarer den til Ny mesterlære-modellen, men uden uddannelsesaftale, da lærlingen i udgangspunktet er i lære på værkstedet på FGU-skolen. Det er også denne skole, som udarbejder en uddannelsesplan for lærlingen. FGU-skolen skal godkendes som lærested af det faglige udvalg, ligesom godkendelser af almindelige lærepladser. Som på Ny mesterlære er der nogle uddannelser, hvor grundforløbet dog ikke kan erstattes af den praktiske oplæring. 

For at blive en FGU-lærling skal man allerede være optaget som PGU-elev på FGU. FGU-skolen skal vurdere, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse på ordinære vilkår med en uddannelsesaftale. Siden 2019, hvor FGU blev etableret, er der startet omkring 5.000 elever på PGU-sporet, men det er kun 1-2 %, der bliver FGU-lærlinge og altså fortsætter med at tage en erhvervsuddannelse på FGU-skolen. Herudover er det ret begrænset, hvor mange af PGU-eleverne, der er i gang med en ungdomsuddannelse fire måndeder efter, at de har afsluttet uddannelsen.

Cevea fandt frem til, at målgruppen er meget heterogen, men dog alligevel karakteriseret ved, at FGU-lærlingene tit har dårlige erfaringer med uddannelsessystemet. Næsten alle har haft problemer med det faglige i folkeskolen. Tit har der været udfordringer med tal- og ordblindhed, som de ikke havde fået hjælp til. En tredjedel af de adspurgte har også haft udfordringer med det sociale.  Herudover tilkendegav en tredjedel af lærlingene i interviews, at de havde en diagnose som fx ADHD eller angst. Lærlingene har også tidligere følt sig overset i uddannelsessystemet og manglet støtte. På trods af alle udfordringerne har ca. 4 ud af 5 bestået Folkeskolens Afgangseksamen, men typisk ikke med det bedste resultat. Halvdelen af lærlingene i undersøgelsen har forsøgt sig med en ordinær erhvervsuddannelse uden held, typisk pga. det boglige og faglige i et klasseværelse eller fordi det var svært at finde en læreplads. Andre af de interviewede har også haft perioder med ledighed. Cevea konkluderer ud fra målgruppens karakteristika, at målgruppen ligner gruppen, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse før de fylder 25 år, hvis ikke de var begyndt på den FGU-baseret erhvervsuddannelse.

FGU-lærlingenes oplevelser af deres FGU-baserede erhvervsuddannelse er kort fortalt, at størstedelen af dem trives på uddannelsen, de er glade for den praksisorienterede læringstilgang og mener, det er den primære årsag til at de fleste klarer sig godt på uddannelsen. Herudover fortæller interviews, at de tætte relationer, som lærlingene har med deres lærere og den store støtte, som de får herfra, er af afgørende betydning for deres gennemførsel. På uddannelsen betyder det betroede ansvar på uddannelsen også, at elever gennemgår stor udvikling og opnår et større selvværd.

Hvordan går det FGU-lærlingene? Talmaterialet for FGU-lærlingene eksisterer ikke, da de bliver talt med i den almindelige erhvervsuddannelsesstatistik. Men Cevea har ud fra egne tal estimeret, at frafaldet for FGU-lærlingene er ca. 30 %. Til dette tal hører dem, der flytter, skifter uddannelsesretning, får en ordinær læreplads m.m. Frafaldet på en ordinær erhvervsuddannelse er ca. på 40 %. Cevea indikerer også, selvom talgrundlaget er tyndt, at de tidligere FGU-lærlingene har relativ stor succes med at komme i job. Indikationen bliver bekræftet af FGU-lærerne, hvis indtryk også er, at størstedelen af lærlingene kommer i job. Lærerne hjælper også tit med den del. Cevea pointerer, at det er vigtigt at holde sig for øje, at målgruppen måske alle ville stå uden uddannelse og job, hvis ikke det havde været for den FGU-baserede erhvervsuddannelse og konkluderer på den baggrund at en investering i flere FGU-lærlinge vil have nogle postitive konsekvenser.

Find undersøgelsen her og læs også om, hvilke barrierer der er for at få uddannelsen mere udbredt

Find FGU's håndbog om den FGU-baserede erhvervsuddannelse her