Det er over 70 % af en årgang, som vælger gymnasiet. Og valget af gymnasietype er for den unge nærmest et identitetsvalg. Det skriver EVA i rapporten Unges valg af gymnasial uddannelse. Her dykker ned i de forskellige kendetegn, som de unge har på de fire gymnasiale retninger. De har også undersøgt, hvilken vejledning unge gør mest brug af, og hvilke faktorer der er af den største betydning i deres valg.
Den overordnede tendens i uddannelsesvalget er, at de unge gerne vil holde uddannelsesvalget åbent og derfor vælger gymnasiet (dette er undersøgt i en anden rapport EVA, 2021). Typisk bliver den endelige gymnasieretning valgt i 9. eller 10. klasse. De unges valg bliver overordnet set påvirket af tre faktorer: 1. rådgivning fra familie, fagpersoner og venner, 2. de unges faglige interesser og 3. de unges skoleerfaringer og faglige selvtillid fra grundskolen.
EVA-rapporten beskriver de fire ungeprofiler med hver deres karakteristika, både i forhold til deres faglighed og grundskoleoplevelse og i forhold til deres valg af ungdomsuddannelse:
STX-eleven er karakteriseret ved at have højeste karakterer og en god skoleoplevelse fra folkeskolen. Deres forældre er de højest uddannede, de unge er mindre bevidste om egne kompetencer og styrker og de lægger typisk vægt på, at holde uddannelsesmulighederne åbne. Deres venner har mere betydning for deres valg end på andre gymnasiale retninger, mens at UU-vejlereden har mindre betydning. De trives typisk i gymnasiet, men føler sig også mest pressede. De er mest uafklarede med hensyn til videre uddannelse, men har en forestilling om, at de vil på en videregående uddannelse.
HTX-eleven synes typisk, at det er spændende at gå i skole, de har den højeste faglige selvtillid. De er generelt ikke skoletrætte, selvom de dog typisk har en mindre positiv oplevelse af deres tid i grundskolen. De er ret bevidste om egne styrker og interesser i 9. kl., og faglige interesser vægter højt når de vælger ungdomsuddannelse. UU-vejlederen betyder noget i valget, dog ikke i samme grad som for HHX-eleven. 84 % af HTX-eleverne vil tage tage en videregående uddannelse efter gymnasiet, hvilket er det højeste i forhold til andre gymnasieprofiler.
HHX-eleven har typisk været mere skoletrætte end STX- og HTX-eleverne, men de har ligesom STX'erne høj faglig selvtillid i 8. klasse. De er mere afklarede om deres egne styrker og interesser end STX'erne. Det betyder noget for dem, at der er gode jobmuligheder på længere sigt. For HHX-eleven betyder UU-vejlederen typisk mere for valget af ungdomsuddannelse end ved de andre retninger. Årsagen kan være, at UU-vejlederen kan hjælpe med at åbne refleksioner om fag, som man ikke har haft i grundskolen, og de kan afværge en forestilling om, at man begrænser sine uddannelsesmuligheder med en HHX. HHX-eleverne har den højeste trivsel og færrest føler sig pressede.
HF-eleven skiller sig mest ud med lavest karaktergennemsnit og lavest faglig selvtillid fra folkeskolen. De har typisk en mindre positiv oplevelse af deres tid i grundskolen og 31 % var skoletrætte i 9. klasse, hvilket er det højeste på de fire profiler. UU-vejlederen har en større betydning for dem end for elever, der vælger STX, men ikke så meget betydning som hos HHX-eleverne. HF-eleverne vil typisk ikke holde deres uddannelsesmuligheder helt så åbne, som elever på de andre gymnasiale retninger. Kun ca. halvdelen af HF-eleverne synes, at det faglige indhold på HF er spændende, og de scorer lavt på trivsel. Til gengæld er de mest afklarede om, hvad de vil bruge uddannelsen til, hele 82 % har en idé om fremtidsplaner.
EVA-rapporten er en del af EVA's store forløbsundersøgelse, hvor man har fulgt en årgang siden 8. klasse.