Videnscenter artikel

EVA: Inspirationsmateriale til at skabe en sammenhængende ungeindsats

I et inspirationskatalog kommer EVA både med en skitsering af de udfordringer mange KUI-vejledere står med i relation til FGU og en række gode råd til bedre at kunne håndtere FGU-opgaverne.

EVA har udformet et inspirationskatalog på baggrund af den første evalueringsrapport af FGU, Målgruppen for FGU og den kommunale ungeindsats. I denne rapport er der data fra hhv. en spørgeskemaundersøgelse hos KUI. Interviews med ledere og medarbejdere i 5 kommuner, interviews af ledere i de FGU-institutioner, som samarbejder med de 5 kommuner. Herudover data fra en registerundersøgelse af FGU-eleverne og gruppen af unge uden uddannelse og job. Kataloget er udarbejdet i et forsøg på at skabe en mere sammenhængende ungeindsats, som understøtter at den unges behov imødekommes og at den unge opnår følelsen af kun at møde ét system og ikke to forskellige systemer. 

Kataloget er opdelt i to afsnit. Et afsnit om målgruppevurderinger, dvs. hvor FGU overvejes, og et andet afsnit om udarbejdelsen af selve uddannelsesplanen for den unge, dvs. for den unges tid på FGU. Til hvert afsnit knytter sig både et fokus på de oplevede udfordringer inden for de to områder, samt en række gode råd til håndteringen af FGU-opgaverne.

Målgruppen for inspirationsmaterialet er primært medarbejdere i KUI, men er bestemt også relevant for FGU-medarbejdere.

Læs om udfordringerne og de gode råd i nedenstående links:

Artikel

Inspirationskataloget Målgruppevurderinger og uddannelsesplaner i relation til FGU