I 2017 ændrede Syddansk Universitet optaget på statskundskab, så flere blev optaget via kvote 2-optagelsesprøve. Tænketanken DEA har undersøgt hvilke effekter denne ændring har haft. DEA's resultater viste bl.a. at, gymnasiekaraktererne fik mindre betydning for ens mulighed for optagelse på studiet. Herudover var sabbatperioden for optagne gennem kvote 2 fire måneder længere, hvilket betyder, at en længere sabbatperiode gav større sandsynlighed for optagelse. DEA konkluderer også, at kvote 2-ansøgere med forældre med højere indkomster har en højere sandsynlighed for at blive optaget via kvote 2, mens der ikke blev identificeret en effekt af forældrenes uddannelsesniveau. Alt i alt konkluderer DEA, at optagelsesprøven har en negativ effekt på den sociale uddannelsesmobilitet.

Baggrunden er Reformkommissionens forslag om øget brug af optagelsesprøver i et nyt optagelsessystem på de videregående uddannelser for at øge mulighederne for, at det ikke kun er de fagligt dygtigste, som kommer ind på nogle relativt få universitetsuddannelser. Motivationen for at foreslå optagelsesprøver for både SDU og for Reformkommissionen, er at finde de mest egnede og motiverede studerende. 

Uddannelses- og Forskningsministeriet er ikke enig i DEA's konklusioner, da de mener, at antal observationer i analysen er for små til at kunne konkludere ud fra dem. Herudover mener de heller ikke, at SDU's kvote 2-prøve kan sammenlignes med den optagelsesprøve som Reformkommissionen foreslår. Læs Uddannelses- og Forskningsministeriets respons her.

Læs DEA's artikel "Effekter af øget kvote 2-optag og optagelsesprøver"

Læs DEA's analyse Effekter af øget kvote 2-optag og optagelsesprøver

Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af optagelsessystemet