Af: Henriette Pagh Mathiasen, 2023
En kvinde midt i 40’erne ringer på vagten i min vejledningspraksis, eVejledning. Hun er social- og sundhedsassistent, men pt. sygemeldt på grund af rygproblemer. Det er ikke hendes første sygemelding. På den ene side oplever hun borgerkontakten på jobbet som meningsfuld. Men hun er ofte udmattet både fysisk og mentalt, når hun kommer hjem.
Det kan nok ikke blive ved med at gå, siger kvinden. Hun overvejer at skifte branche. Med et udtryk fra antropologien befinder hun sig i en transitionsfase.
Ndembu-folkets overgangsritualer
For at forstå teorien om transitionsfaser, skal vi en tur til Zambia, hvor den britiske antropolog Victor Turner i midten af det 20. århundrede foretog længerevarende feltstudier hos Ndembu-folket. Her analyserede han deres ritualer, som markerede overgange mellem forskellige livsfaser. I transitioner befinder individet sig i en mellemposition mellem to forskellige sociale tilstande, for eksempel fra ungdom til voksenliv; det hører ikke længere til blandt de unge, men er heller ikke fuldstændig indlemmet i de voksnes rækker.
Transitioner er en tid med mulighed for selvopdagelse og læring. Men også en tid, hvor vi ikke er en integreret del af fællesskabet.
De svære overgange
De fleste vejledere taler med mennesker i transitioner: sabbatister mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, voksne ledige, dimittender, der leder efter første job og mange flere.
Min vejledningssøgende kvinde er ikke fuldgyldigt ’medlem’ af sit nuværende job, som hun er sygemeldt fra og ikke kan forestille sig komme tilbage til. Men hun er heller ikke en del af en ny branche, og ved ikke, hvad hendes næste job skal være.
”Man er i en tilstand, hvor man har forladt noget kendt. Det påvirker ens identitetsopfattelse,” forklarer lektor på Københavns Professionshøjskole, Inger-Lise Petersen. Hun uddyber: ”Man forlader faktisk én identitet og er på vej over i en ny, men ved ikke helt hvor man er på vej hen.”
Inger-Lise kører i samarbejde med Røde Kors et projekt, der har til formål at støtte seniorers overgang fra arbejdsliv til pensionisttilværelse. Selvom transitionen er forventet, så er den ikke nødvendigvis nem, siger hun: ”For eksempel hvis vi stopper på arbejdsmarkedet og har ønsket det længe. Så står vi så der, hvor vi oplever, at vi er en ’nobody’, altså en ikke-identitet. Hvis vi hele livet har defineret os som ’læge’, og så pludselig ikke er det mere – hvem er jeg så?”
Tre typer transitioner
Forskerne Mary L Anderson, Jane Goodman og Nancy K Schlossberg har udviklet en vejledningsmodel til transitionsfaser. De arbejder med tre typer transitioner:
Forventede transitioner: Individet er forberedt på den type transition, for eksempel ved en planlagt overgang fra arbejdsliv til pensionisttilværelse.
Uventede transitioner: Transitioner der kommer pludseligt og uden forvarsel. Ledighed efter en uventet fyring er et eksempel på en uventet transition.
Begivenhedsløse transitioner: Tidspunkter, hvor det går op for individet, at en drøm ikke kommer til at gå i opfyldelse, men hvor der ikke er tale om en udefrakommende hændelse. Det kan være den gradvise erkendelse af, man aldrig kommer til at kunne få den uddannelse, man har drømt om.
Min vejledningssøgende er i en uventet transition, fordi hendes sygemelding ikke var planlagt, men noget hun var nødsaget til. Men vi kan også overveje, om hendes transition er begivenhedsløs, fordi det er en længere erkendelsesproces at nå frem til, at det hverken er bæredygtigt for hendes ryg eller mentale overskud, at fortsætte i sit nuværende job.
4S-modellen
Typen af transition kan have betydning for, hvordan vejledningssøgende oplever sin situation. Men uanset hvilken type, der er tale om, kan vejlederen bruge ”4S-modellen”:
Situation: Her indkredses, hvilken situation vi har med at gøre. Vejleder kan både spørge ind til den konkrete transition, men kan også undersøge, om vejledningssøgende oplever andre problematikker i sit liv lige nu, end dem der er knyttet specifikt til transitionen.
Støtte: Her undersøger vejleder og vejledningssøgende, hvilken støtte der kan trækkes på. Har vejledte eksempelvis nogen i sit netværk, der kan hjælpe med transitionen?
Strategi: Hvilke strategier bruger vejledningssøgende allerede, når hun står over for udfordringer? Måske kan nogle af dem være anvendelige i transitionen?
Selvet: Her fokuserer vejleder, inspireret af psykolog Albert Bandura, på vejledningssøgendes tro på egen formåen. Skal den vejledningssøgendes self-efficacy udvikles?
Eksistentielle lommer af undring
Ifølge Inger-Lise kan vi i samtaler om transitioner også have gavn af at inddrage den eksistentielle tilgang: ”En transition har at gøre med ens identitetsopfattelse. Den handler meget om, hvem jeg er og gerne vil være. Hvad er meningsfuldt for mig? Og lige præcis det spørgsmål har et link til eksistentielle. Hvordan skal livet leves og hvad er det, jeg gerne vil tage afstand fra?”
Et særligt kendetegn ved eksistentiel vejledning er, at der ikke er et bestemt mål for samtalen. Den søger i stedet at skabe rum, hvor vejleder og vejledte kan undre sig sammen.
Inger-Lise uddyber: ”Den eksistentielle vejleder vil ikke gøre historier tykkere, arbejde med vejledtes motivation, informere eller foreslå strategier til at overkomme barrierer, men tillade sig ikke at have nogen svar og et bestemt mål for samtalen. I stedet kan vi tale med vejledte om de eksistentielle perspektiver, der opstår i forbindelse med uddannelse og job.”
Og hvordan kan man facilitere det som vejleder, hvis man beslutter sig for at have det eksistentielle perspektiv?
”Det er noget med at være til stede og undre sig sammen med vejledte over, hvad livet kan indeholde fremadrettet. Hvad indeholder det nu? Hovedfokus er for mig: Værdier. Hvad er det for værdier, der er vigtige for dig i den situation, du er i nu? Nu er du på vej over i et nyt sted i dit liv. Er det de samme værdier, der kan være brugbare? Er der noget du har lyst til at slippe og skal der være noget nyt?”
I min samtale med den sygemeldte social- og sundhedsassistent nævnte hun flere gange, at hun ikke altid havde overskud til at være nærværende med sin søn, når hun kom hjem fra arbejde. En eksistentiel tilgang kunne have undersøgt, hvad der er vigtigt for hende som mor, og hvordan hendes arbejdsliv skal indrettes, for at hun kan indfri de værdier.
Job og uddannelse i fokus
Som vejledere er vi eksperter i adgangskrav, uddannelsessystem og ved hvordan arbejdsmarkedet er indrettet, og den viden skal vi bruge i samtalerne. Inger-Lise peger på, at vores vejledningssøgende ikke nødvendigvis kan vælge frit på alle hylder. Det kan derfor være nødvendigt at ”skifte kasket” i en samtale om en transition:
”Som vejledere har vi et ’rationalistisk’ syn, vi hele tiden har med os, og kan gennemskue hvordan vejen vil se ud for en vejledningssøgende og også hvilke udfordringer eller barrierer man kan støde på undervejs. Det kan derfor være nødvendigt at lave et skifte fra det eksistentielle til ’hårde hvidevarer-afdelingen’”.
Men hvordan sikrer vi, at vi hele tiden bedriver vejledning – og ikke filosofi eller psykologi? Jeg spørger Inger-Lise, om hun kan forstå, hvis nogle bliver bekymrede over, om vi bliver dårlige psykologer i stedet for gode vejledere. ”Det kan jeg sagtens. Det er derfor vigtigt, at vi holder fanen højt i forhold til, at de samtaler vi har, dem har vi altid i relation til job eller uddannelse.”
Men i de samtaler skal vi ikke være bange for at berøre det, der ellers fylder i tilknytning til en transition:
”Hvis vi hver gang, vi støder på vejledte, der også har noget personligt i klemme, skal sende dem videre eller visitere dem videre – så er vi ude på et skråplan.”
Dyk ned i 4S-modellen og eksistentiel vejledning
Udvalgte tekster skrevet af Inger-Lise Petersen:
Artikel på Nordisk Netværk for Voksnes Læring: Vejledning i livets transitionsfaser
Kronik i Kristeligt Dagblad: Vi kommer ensomhed til livs ved eksistentielle samtaler
Kapitel i antologi: Eksistentiel vejledning og bæredygtighed, i Karrierevejledning og bæredygtighed redigeret af Peter Plant og Rita Buhl, 2023, Frydenlund
Forskningsartikel: Existential career guidance for groups of young refugees and migrants: a Danish initiative, i: International Journal for Educational and Vocational Guidance, 2022
Forskningsartikel: Adaptation of the Meaning of Life and Meaning of Work counseling program in Denmark with youth facing multiple life transitions, International Journal for Educational and Vocational Guidance (endnu ikke publiceret)
Inger-Lise bliver interviewet i disse podcasts om eksistentiel vejledning:
Karriere på hovedet. Hvad er meningsfyldt arbejde? af Akademikerbladet
Vi nørder vejledning. At skabe mening af Danmarks Vejlederforening