Hvad har inspireret dig til dit afgangsprojekt – og hvilken problemstilling har du valgt at belyse?

Som vejleder i transport- og logistikafdelingen på Syddansk Erhvervsskole ser jeg hvert år mange elever, der enten mister deres læreplads eller selv afbryder forløbet. Det har store personlige konsekvenser for de unge, der både mister troen på sig selv og lysten til uddannelse. Rent økonomisk er de afbrudte forløb omkostningsfulde, da mange aktører er involveret, når en uddannelsesaftale indgås. Foruden vejlederen er også en virksomhedskonsulent og flere faglærere typisk involveret, både under søgningen efter læreplads og ikke mindst ved ophævelsen af aftalen.

De risici og udfordringer der ligger i overgangen fra skoleliv til arbejdsplads, har jeg ikke tidligere set belyst tilstrækkeligt i forhold til diskussionen om frafald på ungdomsuddannelserne generelt. Mit fokus i projektet har derfor været en afdækning af årsagerne til ophævelse af uddannelsesaftaler i perioden januar 2015 til oktober 2017 for bedre at kunne forstå, hvordan vejledningen kan bidrage til at styrke elevernes transitionsproces.

Hvilken teoretisk indgangsvinkel har du valgt og hvorfor?

Under min kortlægning af årsagerne til frafald kunne jeg se en gennemgående problematik omkring ungdomsgenerationens sociale kompetencer versus arbejdsmarkedets forventninger og krav til de unges arbejdsduelighed. Fra min egen vejlederpraksis, har jeg erfaret, at arbejdsmarkedet har ændret sig meget gennem de sidste år, så det ikke mere er så rummeligt. Med Thomas Ziehes og Anthony Giddens signalementer af samtiden som aftraditionaliseret og uden faste holdepunkter kunne jeg se, at der generelt i tiden er stor fare for at de unge ikke vil lykkes med deres læreforløb.

Ser jeg specifikt på lærlingeforløbet som en samspilsproces, så er det det med Knud Illeris’ forståelse af læring, netop drivkraften hos den lærende, der er afgørende for at kunne mestre bestemte færdigheder og forholdemåder og derved lykkes som lærling. Endelig er muligheden for at deltage som lærling ikke mindst bestemt af den unges sociale kapital. Det som Pierre Bourdieu benævner den unges menneskelige ressourcer.

Hvilke konklusioner er du kommet frem til - og hvordan vil det få indflydelse på din vejledningspraksis?

Manglen på social kapital eller sociale kompetencer er en væsentlig årsag til ophævelsen mange af de uddannelsesaftaler, jeg har undersøgt. Unge i dag er samspilsramte og uden læring gennem fejltrin og livserfaring, fordi de i ’Institutionsdanmark’ har været omgivet af pædagoger, der har vænnet dem til omsorg. Derfor bliver mødet med arbejdspladsen ofte en chokerende oplevelse for lærlingen, der mødes med en forventning om at være færdigudviklet både fagligt og socialt. Omvendt får lærlinge sjældent at vide, hvad der konkret forventes af dem på arbejdspladsen, men får til gengæld at vide, når de ikke lever op til usynlige forventninger.

De unge er alles ansvar, hvis de skal fastholdes i uddannelserne. Som skole opfordrer vi, bl.a. gennem firma-aftner, virksomhederne til at hjælpe de unge til at trives og blive dygtigere til at skabe relationer på arbejdspladsen. Vi opfordrer desuden virksomhederne til at inddrage erhvervsskolen, så snart de ser de allerførste tegn på fravær og konflikter, så vi kan få taget hånd om det.

Som vejleder skal jeg til gengæld hjælpe den unge med at fremelske mod til at fejle og til at turde spørge og sige fra som lærling. Det skal ske gennem vejlederens synlighed og umiddelbare tilgængelighed i skolehverdagen uden for vejlederkontoret. Men også gennem samarbejde med faglærerne og virksomhedskonsulenter.

• Giddens, A. (1991/1996): Modernitet og selvidentitet – Selvet og samfundet under sen-moderniteten, København, Hans Reitzels Forlag
• Antoft, R. & Thomsen, T.L. (2012): Anthony Giddens / Selvidentitet og tillid i en globaliseret verden. I: Jacobsen, M.H. & Petersen, A. (red.): Samfundsteori og samtidsdiagnose, København, Forlaget Unge Pædagoger
• Illeris, K. (2013): Kompetence – Hvad – Hvorfor – Hvordan? Frederiksberg, Samfundslitteratur, 2.udgave
• Illeris, K. (2015): Læring, Frederiksberg, Samfundslitteratur, 3.udgave
• Pedersen, O.K. (2014): Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I Illeris, K. (red.) (2014): Læring i konkurrencestaten, Frederiksberg, Samfundslitteratur
• Ziehe, T. (2004): Øer af intensitet i et hav af rutine – Nye tekster om ungdom, skole og kultur, København, Forlaget Politisk Revy
• Illeris, K., Katznelson, N., Nielsen, J.C., Simonsen, B. & Sørensen, N.U. (2009): Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering, Frederiksberg, Samfundslitteratur

Forskningsprojekter

• Görlich, A. (2016): Uden uddannelse og arbejde: Unges tilblivelser i komplekse transitioner, Aalborg, Aalborg Universitetsforlag, (Afhandling fra Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet)
• Steno, A.M. (2015): Ungdomsliv i en uddannelsestid: Kønnede, klassede og tidsbundne driblerier i og mellem erhvervsuddannelser, Roskilde, Roskilde Universitet, (Afhandling fra Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet)