Hvad har inspireret dig til dit afgangsprojekt – og hvilken problemstilling har du valgt at belyse?

Specialeprojektet udgør en effektundersøgelse af integrerede karriereforløb på karrierecentret Arts Karriere på Aarhus Universitet. Formålet med forløbene er at styrke de studerendes karrierekompetencer, fx ved at indsamle, analysere og organisere information om sig selv og arbejdsmarkedet, og at kunne bringe denne viden og indsigt i spil. De kollektive forløb lægger op til, at de studerende kan dele erfaringer og inspirere hinanden i håndteringen af deres fælles situation.

Hvis uddannelserne på den måde kan bidrage til udvikling af karrierekompetencer, vil chancerne for at de studerende finder job være større. Det kan betyde en mindsket overledighed samt at loftet på det maksimale optag på uddannelserne ikke justeres. Derfor blev formålet for mit speciale, at undersøge hvorvidt de integrerede karriereforløb bidrager til udviklingen af karrierekompetencer og hvilke muligheder og udfordringer, der kan identificeres i de integrerede karriereforløb. 

Hvilken teoretisk indgangsvinkel har du valgt og hvorfor?

Mit teoretiske udgangspunkt er Bill Laws teori om karrierelæring. Han opstiller fire niveauer for karrierelæring. Det giver adgang til en større forståelse af, hvilke karrierekompetencer de studerende synes at have udviklet. Derudover giver Laws teori mulighed for at få øje på betydningen af det kollektive fællesskab og at komme med bud på, hvad der eventuelt skal rettes til i praksis. Yderligere har jeg valgt at inddrage John Krumboltz’ nyere karriereteori om de fem nødvendige karrierekompetencer for at kunne håndtere et omskifteligt arbejdsmarked. Krumboltz’ teori gør det muligt at få øje på, om de studerende udvikler karrierekompetencer til at identificere, skabe og gribe chancer som karrieremuligheder.   

Hvilke konklusioner er du kommet frem til - og hvordan kan det få indflydelse på din vejledningspraksis?

Min konklusion er, at der er sket en karrierelæring hos de studerende, som nok først vil vise sig som karrierekompetencer efter uddannelsen. De integrerede karriereforløb får de studerende til at reflektere over valg af praktiksted, valgfag - og hvad de vil efter endt uddannelse. Samtidig åbner karriereforløbene op for de mange muligheder uddannelsen kan fører til. Desuden kan det skabe større tryghed, at de studerende ikke er alene om at gøre sig karrieretanker, vælge praktik eller ikke ved, hvordan de skal skrive en god ansøgning.

Det er dog værd at forholde sig kritisk til, hvorvidt karrierevejledning på sigt kan bidrage til individets karrierehåndtering. Tendensen viser, at arbejdsmarkedet er omskifteligt og i høj grad præget af politisk handling. Det stiller spørgsmål ved, om den karrierehåndtering der dominerer nu, også vil være gældende om fem år.

Specialet får særlig indflydelse på vejledningspraksis ved at komme med anbefalinger til videreudvikling af integrerede karriereforløb. Her anbefales: digitale løsninger, klare forventninger, målrettethed i forhold til uddannelsen og at give plads til forskellige behov, men også at kunne forklare et behov fra et professionelt vejledningsperspektiv. 

Læs hele afgangsprojektet

Er du interesseret i at læse hele afgangsprojektet, så kontakt Marianne.

Hovedkilder

Krumboltz, J. D., Levin, A. L. & Mitchell, K. E. (1999): Planned Happenstance: Constructing. Unexpected Career Oppertunities. Journel of Counseling & Development, vol. 77

Law, B. (1999): New DOTS: Career Learning for the Contemporary World.  

Thomsen, R. (2009): Vejleding i fællesskaber – karrierevejledning fra et deltagerperspektiv. Forlaget Studie og Erhverv