Med gymnasiereformen i 2017 kom et krav om, at eleverne skal oparbejde og udvikle deres karrierekompetencer med henblik på at skabe grundlag for at vælge uddannelse. I arbejdet med at implementere reformintentionerne deltager Tradium (HHX og HTX) og Paderup Gymnasium (STX) i Randers i et 3-årigt regionsstøttet udviklingsprojekt sammen med Studievalg Danmark og VIA University College i Aarhus. I faggrupperne arbejder lærerne ud fra metoden internt ledede forskningscirkler.

Forskningscirklen er en participatorisk metode og et udforskende læringsrum, der medierer det teoretiske og det praktiske læringsrum og skaber alternative veje til læring og vidensproduktion.

Deltagerne beskæftiger sig med:

• Udforskning af egen og andres praksis med henblik på læring/ny viden
• Input af ’det vi allerede ved’/teori
• Input af praktisk ’bøvl’/praktisk ’succes’ – cirkeldeltagernes medbragte empiriske materiale
• Udveksling af viden, kreativitet og idéudvikling gennem faciliterede processer

Cirkellederen skal understøtte udforskning og undring dvs. lede processen fra problemformulering til analyse og diskussion, uden at der på forhånd er fastsat et mål. Lederen kan selv, eller via gæsteoplæg, byde ind med relevant viden i forhold til den problemstilling, der udforskes og ikke mindst skabe rum for læring ved at være opmærksom på relation, klima, kommunikation, tryghed og tillid i cirklen. 

Cirkellederen bidrager desuden ved at skabe fokus og overblik på den viden og indsigt, der er opnået, og ved at samle op på delresultater, bl.a. i form af procesoverblik, dagsordener og referater.

I projekt ’Karrierelæring i gymnasiet’ understøttes arbejdet med at integrere karrierelæring i de enkelte fag af en forskningscirkel. Til hver faggruppe er knyttet en forskningscirkel, som ledes af henholdsvis to pædagogisk ledere og en underviserDenne særlige måde at arbejde med forskningscirkler har til formål at understøtte et ledelsesengagement i den praktiske udviklingsproces.

Da arbejdet i forskningscirklerne tilstræber en demokratisering af videnskabelse og udvikling, skaber det mulighed for, at ledelse og medarbejder deler et fælles rum for udvikling af praksis i højere grad, end hvis udviklingsprojektet bare dikteres og ledelsen herefter afkobler sig selv fra deltagelse i udviklingsarbejdet og blot ’ser på’. 

Cirkellederne har som forberedelse deltaget i et seminar om forskningscirkelledelse sammen med de tre rektorer og haft sparring efter hvert cirkelmøde med en forsker.

Og hvad får vi så øje på her midtvejs i forhold til at udvikle og implementere karrierelæring i gymnasieskolen? 

En udfordring i projektet er selve begrebsverdenen. Det er forholdsvist tydeligt, at selve karriere- og karrierelæringsbegrebet i noget omfang spænder ben for projektet. Umiddelbart er der en tendens til at forbinde begrebet med valg og målretning/styring af de unge, og projektet forbindes af lærerne med fremdriftsreformen. En lærer forklarer:

Jeg vil hellere gøre eleverne til bedre mennesker end til karrieremennesker - lidt i modstrid med tidens fokusering på at blive ’produktiv’. Karrierelæring i reformen har mere fokus på det sidste.

Omvendt synes en mere horisontal forståelse af begrebet karriere at udgøre en risiko for, at begrebet blot reduceres til at være identisk med gymnasiets dannelsesbegreb, hvilket også vil være et benspænd. For hvis der ikke er noget nyt under solen, hvorfor så overhovedet tale om karrierelæring i gymnasiet. En lærer siger:

Den forståelse vi har puttet i karrierelæring ligner jo det, vi gør i forvejen. Dannelse er centralt i faget. Derfor ikke ændret noget i min praksis.

Vi ser benspænd i form af begrebsforvirring, og det man kunne kalde sund skepsis overfor politisk definerede reformer, som rækker helt ind i den konkrete praksis på gymnasiet. Disse umiddelbare benspænd kan oplagt og meningsfuldt imødegås og diskuteres i arbejdet i forskningscirklen.

Men vi ser også opdagelser af et særligt potentiale i karrierelæring for at kvalificere unges forståelse for fags relevans i deres eget liv.

Vi ser også indikationer på at fagets formål udvides, når der didaktisk medtænkes karrierelæring, og der stilles andre eller flere spørgsmål i forhold til fx tekster eller temaer – spørgsmål der udvider horisonten i relation til de unges livsverden og giver anledning til øget refleksion over liv, uddannelse og arbejde og undervisningens relevans i forhold til egen tilværelse. En lærer siger i den forbindelse:

Projektet har gjort, at jeg i højere grad tænker over at få stillet nogle spørgsmål, der relaterer til elevernes egen hverdag. Jeg har fået en øget bevidsthed om at kunne lave nogle spændende spørgsmål, der giver gode diskussioner. Det har påvirket eleverne. Jeg har stillet bedre spørgsmål ved at tænke karrierelæring ind… Dvælet mere ved hvordan tekster berører elevernes liv og identitet. Relation til omverdenen. I stedet for kun at fokusere på fagverdenen.

Også disse fund er oplagte at udforske i de forskningscirkler, der er knyttet til den enkelte faggruppe. For hvad er det lige for en forskel, der gør at faget åbner sig fra det fagspecifikke mod et større perspektiv på livet og verden?

Det, vi derudover kan få øje på, er, at cirkellederne i kraft af deres lederposition har taget cirkelledelsen på sig med ansvarsfølelse for og involvering i udvikling af praksis. På samme tid har de været meget opmærksomme på at skille personaleledelse fra cirkelledelse, hvilket også udgør en udfordring i denne konstruktion. Vi ser på nuværende tidspunkt et potentiale for, at pædagogiske ledere, inspireret af forskningscirkelmetoden, vil kunne etablere en systematik omkring det, man kan kalde ”den udforskende skole”, der rækker ud over det konkrete igangværende forsknings- og udviklingsprojekt. 

• Metoden er udviklet i 1970erne af Karl-Axel Nielsson, Högskolan i Lund. 
• Den bygger på svensk folkeoplysningstradition og demokratisering af uddannelse og forskning.
• Forskning og praksis bringes i ligeværdigt samspil
• Forskeren er leder af forskningscirklen
• Cirkeldeltagerne er professionelle, der samarbejder om et fælles projekt
• Den fælles vidensproduktion spredes gennem offentlig aktivitet og formidling
• Poulsen, B.K., Thomsen, R., Buhl, R., Hagmayer, I.A., 2016: Udsyn i udskolingen.  

Persson, S. 2009: Forskningscirklar – en vägledning. Metodbok. Resurscentrum för mångfaldens skola. Malmö Stad

Thomsen, R., Buhl, R., & Skovhus, R. B. 2017. Forskningscirkelledelse i praksis. Nordic Studies in Education, 37(1), 46–60.