Hvad har inspireret dig til dit projekt – og hvilken problemstilling har du valgt at belyse?

Baggrunden for projektet har været en nysgerrighed på at undersøge, hvordan Studievalg Danmark kan bidrage til styrkelsen af gymnasieelevers karrierekompetencer, som er et nyt kompetencemål i den nyeste gymnasiereform fra 2017.

Formålet med projektet har været at undersøge hvilke parametre, der kan siges at have størst betydning for gymnasieelever, når de skal vælge videregående uddannelse og karriere, og hvordan vi hos Studievalg Danmark kan inddrage disse parametre til at udvikle konkrete vejledningsaktiviteter, der kan kvalificere vores bidrag til styrkelsen af de unges karrierekompetencer.

Jeg har i projektet defineret karrierekompetencer som evnen til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet, som er inspireret af den definition, som Center for Ungdomsforskning (CeFU) har formuleret i forbindelse med projekt ’Karrierefokus – i og efter gymnasiet’.

Hvilken teoretisk indgangsvinkel har du valgt og hvorfor?

For at indkredse hvilke parametre, der har indflydelse på unges valgproces, har jeg ladet de unge selv komme til orde gennem fokusgruppeinterview. Der er afholdt interviews med elever fra STX og fra HTX, og jeg har efterfølgende analyseret disse interviews for at indkredse den indholdsmæssige mening i de unges udsagn. I min analyse identificerede jeg to overordnede hovedtemaer:

• Muligheden for at afprøve forskellige uddannelses- og karrieveje gennem forskellige vejledningsaktiviteter
• Inddragelse af forældre og familie som erhvervsaktive rollemodeller

De behov eleverne udtrykte stemte godt overens med de læringsorienterede karriereteorier af J. Krumboltz, Bill Law og Linda Gottfredson, og jeg har derfor anvendt deres perspektiver i min i min analyse. De tre teoretikere er enige om, at eleverne skal tilbydes så bred en ramme for fremtidsvalg som muligt, og at karrierelæringen skal foregå både i og udenfor skolen igennem hele skoletiden. 

At være åben overfor tilfældet
Laws karrierelæringsmodel er allerede velkendt i Studievalg. Den giver mulighed for at målrette og differentiere aktiviteterne efter karrierekompetenceniveau. Aktiviteterne kan kvalificeres yderligere af Krumboltz’ teori om vigtigheden af ikke bare at afprøve og udforske karrieremulighederne, men også at gøre det med åbenhed, nysgerrighed og aktiv og fokuseret deltagelse. Hvis man er åben overfor ’tilfældet’, så kan uventede karrieremuligheder dukke op og ens mulighedsrepertoire udvider sig. Gottfredsons teori om tendensen til reproduktion af forældrenes sociale orden understreger yderligere nødvendigheden af at skabe et bredere grundlag for eleverne at vælge ud fra.    

Hvilke konklusioner er du kommet frem til? Og hvordan kan det få indflydelse på din vejledningspraksis?

Min analyse har ført til udviklingen af et arrangement for gymnasieelever, sabbatister og andre interesserede med fokus på job og karriere i form af branchespecifikke karriereoplæg. Det er tanken, at fx forældre og familie kan inddrages aktivt i disse arrangementer, hvor de som frivillige og erhvervsaktive deltager med hver deres personlige karrierehistorie, hvormed de kan fungere som rollemodeller for egne og andres børn.  Det kan medvirke til at mindske den sociale ulighed, der ifølge Gottfredson sætter sit aftryk i vores karriereforestillinger fra en tidlig alder. Oplæggene skal afholdes efter Studievalgs anvisning, så der kommer fokus på både selve jobbeskrivelsen og på personens vej til jobbet, altså selve valghistorien.

Anbefalingen fra projektet er, at arrangementet pakkes ind i før- og efterrefleksioner bistået af Studievalgsvejlederen, så eleverne forbereder sig på at være nysgerrige og åbne overfor tilfældige begivenheder og bagefter får mulighed for at dele indtrykkene af de forskellige valghistorier med andre elever. 

Studievalg Danmark, Center Østjylland, har i foråret 2018 afholdt et sådan arrangement og planlægger at afholde fire mere i januar 2019. Det kommer til at foregå på Dokk1 i Aarhus. 

Kilder

Gottfredson, L. S. (2002). Gottfredson’s Thory of Circumscription, Compromise and Self-creation. I: Brown, D. (red.): Career Choice & Development. 4. udgave. San Francisco: Jossey-Bass

Law, B (2006). En teori om læring i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledning. Kap. 10. I: Watts A.G. et al. 2006 (2. udgave, 1. oplag): Uddannelses- og erhvervsvejledning. eori og praksis. Fredensborg: Studie og Erhverv

Mitchell, K.E., Levin, A.L & Krumboltz, J. D. (1999). Planned Happenstance: Constructing. Unexpected Career Opportunities. I: Journal of Counseling & Development, vol. 77 (2), 115-124