Af: Henriette Pagh Mathiasen, juni 2024
Lad os starte med at udfordre artiklens præmis: At generation Z findes, og at de kræver en anden form for vejledning end andre generationer. Det skorter ikke på bøger og artikler, der beskriver forskellene mellem generationerne og har fokus på de unge, der er født mellem fra midt 90'erne og cirka frem til 2010. ’Generation Z’, bliver de kaldt. Og de skal til at tage hul på arbejdslivet.
Sociologen Emilia van Hauen, forfatter til bogen Generationen der skal redde verden… med lidt hjælp fra os andre om ’Gen Z’erne’, skriver i en artikel til K-forum: ”Hvad beskriver generation Z? Det kan faktisk opsummeres i fire ord: Frihed og fællesskaber. Frygt og forkælelse.”
Karrierevejleder Johanne Rabjerg Hansen ser fællestræk blandt de studerende på SDU, der står på tærsklen til at træde ind på arbejdsmarkedet. Men vi skal passe på med at fortabe os i forestillingen om Gen Z’ere, boomerne, og X’ere og Y’erne der kom imellem: ”Vi arbejder med de her generationsforståelser, men samtidig er vi også meget optagede af, at når vi arbejder med vores studerende i vejledningen, så møder vi den person, der kommer ind ad døren,” understreger hun.
Hun påpeger, at to 25-årige kan have fuldstændigt forskellige problemstillinger.
En lignende pointe har Svend Brinkmann, professor i psykologi, for nylig argumenteret for i Altinget. Han mener ikke, at der er videnskabeligt belæg for så store forskelle mellem generationer, at vi kan tegne generaliserende generationsportrætter. Vi har ofte flere værdier til fælles med vores forældre, end med tilfældige jævnaldrende, skriver han.
Johanne Rabjerg Hansen siger: ”I stedet for at komme med en masse svar og sige ’Nå, men du er jo en del af den her generation, du står jo formentlig over for det her problem. Derfor er løsningen serveret for dig her...’. Så er det i stedet for ret vigtigt for os, at vi får stillet spørgsmål”. Vejlederne på SDU arbejder ud fra en anerkendende tilgang og med inspiration fra Karl Tomms spørgsmålstyper.
Mening i arbejdslivet
Billedet af en ung generation, der har visse fællestræk, genkender vejlederen dog: ”Særligt det med mening, kan vi se fylder rigtig meget for rigtig mange. ’Jeg har virkelig et langt arbejdsliv foran mig. Det er nødt til at give mening, hvis jeg skal kunne være i det de næste 40-50 år’”.
Hun oplever, at den unge generation tænker anderledes end deres forældre. Hvor Generation Z’s forældre var mere tilbøjelige til at gå på kompromis med deres privatliv, for at kunne få arbejdslivet eller et bestemt job til at fungere, ser Johanne en anderledes tilgang blandt de unge: ”Det er mit indtryk, at mange yngre mennesker har nemmere ved at sige ’Så er det ikke det rigtige job for mig. Så skal jeg noget andet.”
Sårbarhed og autenticitet
”Jeg ved ikke, om det er unikt for den her generation. Men som vejleder synes jeg, at det er vildt fedt at opleve, at de unge lige nu udviser en kæmpe tillid til os.”
Ifølge sociologen Emilia van Hauen er det netop kendetegnende ved Z’erne: ”For mange Z’ere er sårbarhed både positivt og negativt. Det ses som en mulighed for at være mere autentisk, transparent og ærlig og viser en indre styrke, men det opleves naturligvis også som en særlig uønsket skrøbelighed”, skriver hun i Generationen der skal redde verden…
De unge tør tage deres sårbarhed ind i vejledningsrummet, siger vejleder Johanne Rabjerg Hansen. Det giver bedre vejledningssamtaler. ”Hvis man kommer ind med en eller anden facade, så er det enormt svært for os at få en fornemmelse af, hvad er lige er på spil her eller hvor skoen trykker eller hvor potentialet er størst,” siger hun og fortsætter: ”Men når de kommer ind og smider facaden fuldstændig, og fortæller hvad der er på spil for dem, så bliver det ikke nemmere at vejlede. Det bliver udfordrende på en anden måde. Men det bliver mere værdifuldt at gå op opdagelse sammen, fordi vi kan stille spørgsmål, der giver mere mening for dem.”
Hit the ground running
De unge er bevidste om, hvilken værdi de kan bidrage med. De har friske ideer og nyeste viden. Og de er ivrige efter at komme i gang med at få sat det i spil, siger vejlederen: ”’Jeg vil ikke bare være den nye. Jeg vil ikke være den, der laver kaffe og gør mødelokaler klar. Jeg vil tages med på råd, for jeg har sindssygt meget at byde ind med’”. Nogle er samtidig nervøse for, om fremtidige arbejdsgivere kan se, hvordan de kan bruge deres kompetencer og er optagede af, hvordan de kan ’oversætte’ kompetencerne til arbejdsmarkedets behov og sikre, at folk får øje på dem.
Karrierevejledningen på SDU registrerer hvad deres vejledninger handler om. Statistikken viser, at de fleste vejledningssøgende ønsker sparring omkring jobsøgningsstrategi, opbygning af netværk og CV. De studerende venter ikke med at tænke over at lande det første job, til når de står med kandidatbeviset i hånden. De vil gerne i job hurtigt og i gang med arbejdslivet – de ønsker at ”hit the ground running”, siger Johanne Rabjerg Hansen.
Nogle er påvirkede af den diskurs om ledige akademikere, der har været de sidste år, og frygter ledighed, den lavere dimittendsats for dagpenge og forkortelse af dagpengeperioden. Men de fleste af dem, Johanne Rabjerg Hansen møder, er ikke drevet af frygt: ” Det er oftere et ønske om at komme ud og bidrage, og gøre det, som de synes er fedt.”
Arbejdsmarked i forandring
Men hvad er det for at arbejdsmarked, som venter forude? Det er svært at spå om fremtidens arbejdsmarked. ”Det eneste vi kan sige med sikkerhed er, at det er i hastig forandring.”
Johanne Rabjerg Hansen fortsætter: ”Der sker alt muligt lige nu, som gør, at det der virkede for fem år siden, måske ikke virker nu. Og det, der virkede i går, virker måske ikke i morgen.”
Der er nogle ’megatrends’ som digitalisering og bæredygtighed, som måske kan være en fordel at orientere sig imod, hvis det er vigtigt for én at komme hurtigt i job. Det fortæller de gerne om. Men den vigtigste vejledningsopgave ikke at holde sig konstant ajour med alle bevægelser på arbejdsmarkedet, men at lære de studerende, hvordan de selv kan undersøge mulighederne for, hvilke åbninger der lige nu findes på arbejdsmarkedet: ”Ellers skal de jo komme tilbage i næste uge, for at få opdateret vejledning. Så hellere give dem nogle ressourcer.”
De vejledningssøgende, som Johanne Rabjerg Hansen møder på SDU, er akademikere. Og de er jo gode til at søge efter information og analysere komplekse problemstillinger. Det skal vi, som vejledere, vise dem, hvordan de kan bruge i jobsøgningen.
På SDU fokuserer karrierevejledningen på at ruste de studerende med redskaber til at navigere i arbejdslivet selv. De taler om researchstrategier, AI's rolle i jobsøgning og netværksopbygning.
Din nye yndlingsfunktion på LinkedIn
Et populært tip blandt de vejledningssøgende er LinkedIns alumne-funktion, som giver dem mulighed for at se, hvad tidligere studerende arbejder med.
Find en guide til at bruge funktionen her
”Rigtig rigtig mange er meget positive og er sådan ’wow kan man det’. Jeg tror, alle synes det er ret fedt. Mange siger, at de det skal de hjem og lege med”, siger Johanne.
Bedste råd
Johannes bedste råd til de vejledningssøgende handler dog om ikke tekniske tricks, men om at vælge med tillid til, at det enkelte valg ikke er altafgørende: "Du kan vælge rigtig mange forskellige ting, som er det rigtige. Og du kan genbesøge, hvad der er rigtigt for dig i løbet af det 50 år lange arbejdsliv, du har. Så det med at have fokus på at vælge mest rigtige lige nu, i stedet for at fokusere på at undgå det forkerte, giver vi videre til de unge”.