Videnscenter artikel

Generation Z i praktik

For studievejleder på UC Syd, Jeanette Løvbjerg Jørgensen, er det meningsfuldt at skelne mellem forskellige generationer. Hun oplever, at Generation Z er ambitiøse og med et enormt potentiale. Men i uddannelsernes praktik bliver de kolleger med ældre generationer, og der træder generationernes forskelligheder frem.

Af: Benedicte Balle Hansen, juni 2024

Jeanette er studievejleder og underviser på bioanalytikeruddannelsen på UC Syd. Hun møder dagligt studerende fra Generation Z: 

”De er enormt ambitiøse, de vil altid gerne være de bedste. Det giver dem et enormt pres i forhold til, at livet ikke altid er sådan, at man kan være den bedste til alt".  

Vejlederen oplever, at denne tilgang til livet nogle gange spænder ben for de unge. Det har den konsekvens, at de nemt bliver præstations- og eksamensfikserede. De er vokset op i et skolesystem med stort fokus på karakterer, og de har svært ved at tro på, at det vigtige på længere sigt er, at de står med deres autorisation i hånden og ikke deres karakterer, mener Jeanette.

Skal være tændt hele tiden

For tiden kommer der mange i vejledningen, der siger, at de er kørt helt trætte og kan ikke finde motivation for studiet. Det skaber studietvivl. Tvivlen kan også komme, når de studerende møder et speciale på uddannelsen, de ikke er fagligt optagede af. På bioanalytiker-uddannelsen er der fem specialer, og alle studerende bliver undervist i alle fem specialer:

"De er vokset op med, at tingene helst ikke skal være kedelige. Tingene skal give mening for dem. Hvis det ikke gør det, finder de på noget andet. Hele verden er deres legeplads, og man kan gøre og vælge lige hvad man vil. De har alle muligheder åbne og kan godt virke på andre, som om de har travlt med hele tiden at være i bevægelse.”

Jeanette opsummerer de spørgsmål, de studerende ofte kommer med i vejledningen: ”Hvad skal der ske, hvad kan jeg blive, og hvordan undgår jeg at kede mig?”  Men det er vigtigt, det sidste ikke bliver misforstået. Hun mener, at det netop er et udtryk for, at de unge er ambitiøse, og de er bange for at ”gro fast”.

I vejledningen prøver Jeanette at stille spørgsmålstegn ved om ikke, det er ok, at man ikke er lige motiveret for noget hele tiden. Hun siger til de studerende, at det nogle gange er ok kun at gøre tingene 70 %. eller foreslår dem at tage en fridag. Men de råd vækker ikke altid genklang. I sådan en situation kan de unge begynde at tvivle på, om de har valgt rigtigt og køber ikke nødvendigvis præmissen om, at det er sådan livet er nogle gange. Jeanette uddyber: ”De vender det indad og tænker ”Så har jeg nok ikke valgt rigtigt.”

Selvom Jeanette prøver at normalisere de negative tanker om deres studie og studievalg og hjælper med at finde lyspunkter, bliver de studerende ved med, at kredse om de mon har valgt forkert, når de ikke oplever motivationen. Jeanette opsummerer hendes oplevelser på denne måde: ”De skal helst være i bevægelse og være tændt og også kunne se en mening hele tiden.”

Oplæg for kliniske vejledere

Jeanette har erfaring med at holde oplæg for de kliniske vejledere på hospitalerne. Vejlederne, som de studerende har kontakt med, når de er ude i deres praktikker. Til oplægget laver Jeanette en øvelse med vejlederne, hvor de har mulighed for at skrive ned, hvordan de oplever de studerende i praktik. Her er der tilbagemeldinger som fx ”De er ligeglade, de kommer når det passer dem.” Her plejer Jeanette at vende det på hovedet og minde om, at de unge kommer med en sårbarhed, som vi ikke har set før. Nogle har ikke psyken til at kunne gennemgå den belastning, skolesystemet giver, og det pres alle mulighederne giver. Flere kliniske vejledere oplever, at de unge kommer med flere mentale udfordringer, end hvad de har set før.

I oplægget opfordrer Jeanette til, at de kliniske vejledere prøver at få noget ud af de styrker, som de studerende kommer med. Hun opfordrer til at høre og se de studerende og bruge det, at de er ambitiøse. Hvis man kan komme i mål med det, så er Jeanette overbevist om, at man får nogle trofaste studerende og medarbejdere. Tilbagemeldingerne fra de kliniske vejledere på oplægget er positive. Der er en forståelse af, at de unge ”…ikke gør det med vilje.”

Er sundhedsvæsnet problemet? 

Nogle vejledere bliver dog også provokerede, og synes de unge må tage sig sammen for at passe ind. Her kan Jeanette godt blive i tvivl, om sundhedsvæsenet er gearet til denne generation. Hun spørger: ”Hvem er det, der skal tage sig sammen? Sundhedsvæsenet bløder. Så er det dem, der vælger det fra, der er problemet? Eller er det sundhedsvæsenet, der er problemet?”

For mange af de unge giver det måske ikke mening at arbejde i de klassiske treholdsskift, som bioanalytikere plejer, mener Jeanette. Det bliver for trivielt. Det kan derfor være en god idé at udfordre den klassiske måde at arbejde på, hvis vi skal have denne generation til at blive i sundhedsvæsenet.

Det er også vigtigt, at generationen føler sig hørt på arbejdspladsen. De er vokset op med, at deres mening betyder noget, og de forventer at blive lyttet til. Den hierarkiske arbejdsplads, hvor man skal spørge om lov tre steder, mener Jeanette ikke, de kan indordne sig under. Det lægger op til, at vi måske skal begynde at tænke lidt mere over strukturer og fleksibilitet på arbejdspladserne.

Hun opfordrer til, at vi lader os inspirere af den unge generation, og ikke blive provokerede, når de fx spørger om de kan få en mødetid, der hedder kl. 11. ”Generationen kommer med en innovativ tilgang, og deres onlineliv gør, at de ser mange ting og mange måder at løse ting på. De kan provokere os og er heller ikke blege for at stille spørgsmålene." 

Generationsdebatten

Når der kommer en ung i studievejledningen hos Jeanette, er det ikke sådan, at hun kigger på den studerendes fødselsdato og så tænker, at hun skal tale til ham/hende på en bestemt måde. I vejledningen møder Jeanette først og fremmest mennesket. Jeanette mener ikke, at man kan sætte alle i samme bås. Men at tale om generationer viser nogle tendenser, for børnene og de unge er formet af en bestemt tid.

Svend Brinkmann skrev for nylig i Altinget.dk, at det ikke giver mening at tale om generationer og generationsforskelle. Jeanette har stor forståelse for hans synspunkt, og synes egentligt heller ikke hun sætter de studerende i bås, selvom hun aktivt arbejder med Generation Z som begreb. Generationsopdelingen kan give en god rettesnor, men hun vil altid møde den studerende med de problemer, som den enkelte studerende har.

Gode råd til andre vejledere

På spørgsmålet om, hvordan vi som vejledere kan hjælpe generationen bedst muligt, svarer Jeanette, at det det er en generation, som vi skal passe på, og vi skal huske at bruge dem rigtigt. ”De unge er sindssygt ambitiøse. De vil rigtig gerne, de kan rigtig meget, og de er grundige, når de interesserer sig for stoffet.”

Jeanettes råd til andre vejledere er, at se det menneske, der kommer ind og som er foran dem. De unge er ikke ens. Alligevel har hun et generelt råd: ”Prøv at få dem til at være motiveret for at være i nuet og ikke hele tiden være på vej videre. Hvis de er motiverede kan du fodre dem med hånden.”

Kom tilbage til temasiden om vejledning af Generation Z