enkeltfag på Københavns Universitet
Kursus

Kompaktkurser i teologi (enkeltfag på KU)

På disse kompaktkurser får du indblik i den kristne missions betingelser i forhold til grundproblemer i religionernes teologi og forskellige kulturer, fx unge eller folk af en anden religion.

Fakta

Navn:
Kompaktkurser i teologi (enkeltfag)
Type:
Universitetsuddannelse
Varighed:
1-2 uger på fuld tid pr. kursus
ECTS:
15 pr. kursus
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + evt. specifikke krav
Økonomi:
Deltagerbetaling. Beløbet afhænger af antallet af ECTS. SVU kun i særlige tilfælde

Enkeltfagene henvender sig til dig, der enten ønsker at gå i dybden med en faglig interesse eller at få en opdateret faglig viden eller yderligere kompetencer inden for et område.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

På disse kompaktkurser får du indblik i den kristne missions betingelser i forhold til grundproblemer i religionernes teologi og forskellige kulturer, fx unge eller folk af en anden religion.

Kurserne giver bl.a. en forståelse af de teologiske og pædagogiske udfordringer.

Undervisningsformen varierer. Se under holdinformationen.

Enkeltfagene kan udbydes af Københavns Universitet i København.

Eksamen

Enkeltfagene afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.

Fagoversigt

Der udbydes fx kurser i følgende emner:

  • Kristent lederskab, der henvender sig til præster, ledere i kirkelige organisationer og andre interesserede
  • Grundproblemer i religionernes teologi, der beskæftiger sig med forholdet mellem kristendom og religion
  • Reformation af gamle kirker i tider med forandringer, herunder kirkens rolle i forhold til de betydelige kulturelle skift i nutidens vestlige samfund
  • Ungdomsarbejdets teologi og praksis
  • Missiologisk kulturantropologi, der er introduktion til grundlæggende begreber og dynamikker indenfor bl.a. tværkulturel kommunikation
  • Omvendelse i antropologisk og teologisk belysning
  • Teologi og sjælesorg
  • Mentorskab som teologisk og pædagogisk udfordring
  • Religion, ritual og teater
  • Teologi og coaching

Kurserne kan anvendes som tilvalgsfag i en bacheloruddannelse.

Varighed

Enkeltfag og deluddannelser er tilrettelagt som deltidsuddannelse.

Hvert kompaktkursus varer 1-2 uger og har et omfang af 15 ECTS.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på et enkeltfag skal du have en gymnasial uddannelse.

På de fleste kurser er det en forudsætning, at du har læsefærdigheder i engelsk.

Det er muligt at søge dispensation, hvis du ikke opfylder de generelle adgangskrav. Se uddannelsesstedets hjemmeside for yderligere information.

Ikke alle kurser har studiestart hvert semester.

Økonomi

Der er deltagerbetaling på kurserne. Den samlede pris afhænger af antallet af ECTS-point, dvs. af kursets omfang.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må du ikke have en videregående uddannelse. Samtidig skal den uddannelse, du søger, foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.