enkeltfag på Københavns Universitet
Kursus

Filosofi (enkeltfag på KU)

Du får bl.a. kendskab til teoretisk og praktisk filosofi, oldtidens, middelalderens, renæssancens og nutidens filosofi samt argumentationsteori.

Fakta

Navn:
Filosofi (enkeltfag)
Type:
Universitetsuddannelse
Varighed:
½-1 år på deltid pr. fag
ECTS:
15 pr. fag
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + evt. specifikke krav
Økonomi:
Deltagerbetaling. Beløbet afhænger af antallet af ECTS. SVU kun i særlige tilfælde

Du kan vælge at følge et eller flere af modulerne. Følger du alle og kombinerer med tilvalgsstudier, svarer det til en bacheloruddannelse.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Filosofi omfatter bl.a. modulet argumentationsteori, logik og sprogfilosofi ud over en indføring i de forskellige tiders filosofi og flilosoffer og udgør sammen med tilvalgsstudier bacheloruddannelsen i filosofi.

Du kan også følge nogle af fagelementerne som BA-tilvalg.

Undervisningsformen varierer. Se holdinformationen.

Uddannelsen kan udbydes af Københavns Universitet i København.

Eksamen

Hvert fagelement afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.

Fagoversigt

Der kan udbydes følgende fagemner:

  • Praktisk filosofi, 15 ECTS, hvor du får en indføring i de centrale begreber og teoridannelser i moralfilosofi og politisk filosofi
  • Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi, 15 ECTS, der giver indføring i de tænkere, der har haft størst betydning for udviklingen af den vestlige verdens filosofi
  • Teoretisk filosofi, 15 ECTS, der giver indføring i en kreds af emner, der centrerer sig omkring erkendelsesteori, videnskabsfilosofi og bevidsthedsfilosofi
  • Nyere tids filosofi, 15 ECTS, der giver indføring i de centrale tænkere i den nyere tids filosofi, bl.a. Descartes, Hume, Rousseau, Kant, Hegel, Kierkegaard og Nietzsche
  • Valgfrit emne, 15 ECTS
  • Kontinental filosofi, 15 ECTS, der giver indføring i hovedskikkelser i kontinental filosofi, dvs. de filosofiske strømninger og skoledannelser, der er udgået fra Heidegger og Husserl
  • Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi, 15 ECTS, der giver indsigt i, hvordan argumenter, logisk tænkning og sprog fungerer
  • Det 20. århundredes filosofi, 15 ECTS, der giver indføring i hovedskikkelser og udviklingslinier i analytisk og kontinental filosofi i det 20. århundrede
  • Bacherlorprojekt, 15 ECTS

Varighed

Enkeltfag og deluddannelser er tilrettelagt som deltidsuddannelse og varer fra ½ - 1 år pr. fag.

Forløbene har et omfang af 15 ECTS pr. fag.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på enkeltfaget skal du have en gymnasial eksamen.

Det er muligt at søge dispensation, hvis du ikke opfylder de generelle adgangskrav. Se uddannelsesstedets hjemmeside for yderligere information.

Ikke alle fag har studiestart hvert semester.

Økonomi

Der er deltagerbetaling på kurserne. Den samlede pris afhænger af antallet af ECTS-point, dvs. af kursets omfang.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må du ikke have en videregående uddannelse. Samtidig skal den uddannelse, du søger, foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
3. februar 2025
1. august 2025
Politisk filosofi - aftenundervisning (f25) Aftenundervisning 2300