enkeltfag på Aarhus Universitet
Kursus

Jura, modul 3 af bacheloruddannelsen (enkeltfag på AU)

Det tredje modul på den juridiske bacheloruddannelses enkeltfagsudbud giver bl.a. kendskab til formueret og retssociologi.

Fakta

Navn:
Jura, modul 3 af bacheloruddannelsen (enkeltfag)
Type:
Universitetsuddannelse
Varighed:
1½ år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Modul 1 og 2 af bacheloruddannelsen
Økonomi:
Deltagerbetaling. Beløbet afhænger af antallet af ECTS. SVU kun i særlige tilfælde

Dette modul henvender sig primært til studerende, der har bestået jura modul 1 og 2, og som vil tage hele bacheloruddannelsen.

Bemærk: Modul 3 udbydes for sidste gang fra foråret 2024. 

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Modul 3 svarer til den juridiske bacheloruddannelses tredje år på Aarhus Universitet. Du får her mulighed for at fordybe dig i en afgrænset juridisk problemstilling i forbindelse med et bachelorprojekt.

Du får bl.a. kendskab til formueret og retssociologi.

Undervisningsformen varierer. Se holdinformationen.

Modulet kan udbydes af Aarhus Universitet.

Eksamen

Hvert fagelement afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.

Bachelorprojektet bestås ved godkendelse af aflevering af et projekt på 15 sider.

Fagoversigt

De enkelte fagelementer under modul 3 er følgende:

  • Udvidet formueret (30 ECTS)
  • Formuerettens almindelige principper (5 ECTS)
  • Obligationsretlige valgfag 1 og 2 (2x5 ECTS)
  • Retssociologi (5 ECTS)
  • Bachelorprojekt (10 ECTS)

Varighed

Enkeltfag og deluddannelser er tilrettelagt som deltidsuddannelse.

Modulet varer 1½ år på deltid og har et omfang af 60 ECTS.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på enkeltfaget skal du have bestået jura modul 1 og tænker at færdiggøre eller allerede har færdiggjort modul 2.

Ikke alle de nævnte fag udbydes nødvendigvis hvert år.

Økonomi

Der er deltagerbetaling på kurserne. Den samlede pris afhænger dels af antallet af ECTS-point, dvs. af kursets omfang, og dels af typen af enkeltfag.

Du kan som regel ikke søge Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du opfylde flere betingelser. Blandt andet må du ikke have en videregående uddannelse. Samtidig skal den uddannelse, du søger, foregå på heltid.

Se alle betingelser i Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.