beredskabsstyrelsens uddannelser
Politi og forsvar

Sergent i Beredskabsstyrelsen

På sergentuddannelsen lærer du at lede værnepligtige under redningsindsatser og gennem deres uddannelse.

Fakta

Navn:
Sergent i Beredskabsstyrelsen
Varighed:
Ca. ni måneder.
Adgangskrav:
Værnepligtsuddannelse og kørekort til min. kategori B.
Økonomi:
Løn under uddannelsen

Under uddannelsen lærer du at instruere værnepligtige under deres uddannelse til redningsspecialister og lede dem gennem brand-og redningsindsatser.

Du får bl.a. viden om pædagogik, ledelse og samarbejde.

Som sergent i Beredskabsstyrelsen indgår du i Danmarks katastrofeberedskab som mellemleder. Du kan også videreuddanne dig til officer.

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen består af ca. fem måneders skole og fire måneders praktik.

Skoledelen består af moduler, hvor du udvikler dine kompetencer som leder og instruktør.

Uddannelsens dele

Du får bl.a. undervisning i:

  • Ledelse af et indsatshold på et ulykkessted
  • Redningstaktik fx ved store brande og avancerede redningsopgaver
  • At fungere som instruktør
  • Ledelse og organisationskultur
  • Voksenpædagogik

Du bygger videre på din viden og evner gennem praktik som underviser og vagthavende ved en af Beredskabsstyrelsens afdelinger.

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere om:

Uddannelsen til sergent i Beredskabsstyrelsen

Undervisning

Uddannelsen er praktisk orienteret og veksler mellem undervisning, sparring og refleksion.

Adgangskrav

For at blive optaget på sergentuddannelsen skal du have:

  • En værnepligtsuddannelse i Beredskabsstyrelsen eller tilsvarende (højst fem år gammel)
  • Kørekort til minimum kategori B

Andre krav

Du skal også:

  • Bestå en optagelsesprøve
  • Kunne opnå sikkerhedsgodkendelse
  • Opfylde helbredskrav

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere om:

Adgangskrav til uddannelsen som sergent i Beredskabsstyrelsen

Læs også:

Du kan læse mere om optagelsesprøven i afsnittet herunder.

Optagelse

For at blive optaget på uddannelsen til sergent skal du bestå optagelsesprøven.

Den består af en fysisk test, skriftlige prøver, et personligt interview med en psykolog samt helbredundersøgelser.

Læs mere

Optagelsesprøven til sergent i Beredskabsstyrelsen

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår forskellige steder: 

Skoleforløbet foregår på Beredskabsstyrelsens Sergentskole i Haderslev, hvor du bor under uddannelsen. En del af uddannelsen foregår ved Beredskabsstyrelsen Tekniske Skole i Tinglev.

Den praktiske del af uddannelsen foregår på et af Beredskabsstyrelsens seks operative centre, der ligger i hele landet.

Læs mere

Om Beredskabsstyrelsens seks operative beredskabscentre

Økonomi

Du får løn under uddannelsen.

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere om:

Lønvilkår som sergent i Beredskabsstyrelsen

Fremtidsmuligheder

Med Beredskabsstyrelsens uddannelser har du mulighed for at arbejde med forskellige dele af det danske katastrofeberedskab.

Når du har gennemført uddannelsen som sergent, har du mulighed for at blive ansat på kontrakt i Beredskabsstyrelsen. Her vil du fortsat indgå i operative indsatser og i uddannelsen af redningsspecialister (værnepligtige).

Du kan også specialisere dig inden for fx logistik eller andre beredskabsfaglige emner, eller du kan videreuddanne dig til officer.

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere om dine:

Karrieremuligheder som sergent i Beredskabsstyrelsen