Politi og forsvar

Politikadet

Du lærer at løse politiopgaver inden for grænsekontrol, transport at anholdte samt bevogtning.

Fakta

Navn:
Politikadet
Varighed:
6 mdr.
Adgangskrav:
Dansk statsborger, kørekort, helbredsattest
Økonomi:
SU

Som politikadet lærer du at kontrollere rejsende, der krydser Danmarks grænser. Du bliver også klædt på til at tranportere arrestanter og bevogte fx personer eller institutioner.

Uddannelsen giver dig mulighed for at arbejde i politiet og søge ind på politiets basisuddannelse og blive uddannet til politibetjent.

Fold alle afsnit ud

Indhold

Som politikadet arbejder du i politiet og er med til at skabe tryghed i samfundet.

Hvad lærer jeg? 

Du lærer at løse opgaver som indrejsekontrol ved de danske grænser, transport af arrestanter og bevogtning og beskyttelse af personer, bygninger eller institutioner. Du bliver god til grundlæggende politiarbejde, fx patruljering og borgerkontakt. 

Under uddannelsen lærer du også at tage ansvar og håndtere svære situationer, og du træner dine sociale og kommunikative færdigheder, så du kan tale med alle slags mennesker. 

Hvad kan jeg bruge uddannelsen til? 

Som politikadet kommer du til at arbejde med opgaver inden for grænsekontrol, bevogtning og ledsagede transporter. Uddannelsen kan være et springbræt til at blive politibetjent eller til andre jobs inden for sikkerhed og beredskab.

Eksempler på fag 

På uddannelsen har du fag som fx: 

  • Bevogtningstjeneste
  • Fysisk uddannelse, magtanvendelse og konflikthåndteri
  • Færdsel
  • Førstehjælp
  • Køreuddannelse
  • Myndighedsudøvelse
  • Patruljetjeneste
  • Politijura
  • Psykologi
  • Skydning

Undervisning

Undervisningen veksler mellem praktik og teori og består af fx fysisk træning, gruppeopgaver, klasseundervisning og virkelighedstro situationsspil.

Eksamen

Du afslutter uddannelsen med tre praktiske prøver og en kombineret praktisk og skriftlig prøve.

Der er derudover tre prøver undervejs i uddannelsen, som også skal bestås.

Adgangskrav

For at komme i betragtning som politikadet skal du leve op til en række personlige, fysiske, helbredsmæssige og uddannelsesmæssige krav.

Læs mere

Du kan læse om de konkrete adgangskrav på Politiskolens hjemmeside: 

Om adgangskrav på Politiskolen

Optagelse

For at blive optaget på Politiskolen skal du igennem en et optagelsesforløb, der består af: 

  1. Indsendelse af en motiveret ansøgning samt evt. helbredsoplysninger 
  2. Optagelsesprøve over to dage
  3. Helbredundersøgelse og sikkerhedsgodkendelse

Optagelsesforløbet varer cirka to måneder regnet fra ansøgningsfristens udløb, til du får endelig besked med tilbud om studieplads og ansættelse.

Ansøgningsfrist

Du kan søge ind på politikadet-uddannelsen flere gange om året. Ansøgningsfristen varierer.

Der er studiestart i marts, juni, september og december.  

Optagelsesprøve

Hvis politiet på baggrund af din ansøgning finder, at du er kvalificeret, bliver du inviteret til en optagelsesprøve. 

Prøven foregår over to dage og består af:

  • En farvesynstest
  • En fysisk prøve
  • En skriftlig prøve i dansk
  • En holdopgave
  • En individuel samtale

Læs mere

Om ansøgning, frister og optagelse på Politiskolen 

 

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Uddannelsen til politikadet foregår i:

På Politiskolen kan du også videreuddanne dig til politibetjent. Læs mere om uddannelsen til politibetjent

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen, der er godkendt som ungdomsuddannelse.

Læs mere

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Som politikadet løser du vigtige opgaver inden for indrejsekontrol, tilsyn og bevogtning samt transport af arrestanter. Politikadetter indgår som en del af politiets samlede styrke.

Du kommer til at arbejde i en af landets politikadetkredse.

I 2024 er det:

  • Københavns Politi
  • Nordsjællands Politi 
  • Syd- og Sønderjyllands Politi
  • Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
  • Fyns Politi

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Vagt, sikkerhed og overvågning

Mere uddannelse

Under uddannelsen og i jobbet som politikadet bliver du klogere på, om en karriere videre i politiet er noget for dig. Du kan efterfølgende søge ind på overbygningsuddannelsen til politibetjent.

Overbygningsuddannelsen bygger videre på uddannelsen og jobbet som politikadet, hvor du forsat får løn som politikadet. Efter overbygningsuddannelsen overgår du til politiets basisuddannelse, hvor du forsætter på 2. og 3. semester af uddannelsen som politibetjent.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information