uddannelsen til kontrol- og varslingsofficer i flyvevåbnet
Politi og forsvar

Air Battle Manager i Flyvevåbnet

Du lærer at lede, tage ansvar og træffe beslutninger inden for overvågning af dansk luftrum og kontrol af militær flytrafik.

Fakta

Navn:
Air Battle Manager i Flyvevåbnet
Varighed:
2 år og 4 mdr.
Adgangskrav:
Uddannet befalingsmand/løjtnant, bachelor eller professionsbacheloruddannelse + særlige krav
Økonomi:
Løn under uddannelsen

Du lærer at identificere luftbilledet, så du kan hjælpe med at gennemføre taktiske luftoperationer, sætte flere fly i luften og koordinere luftrummet mellem både civile og militære myndigheder.

Du uddannes derudover i at lede mennesker i pressede situationer og får dyb indsigt i moderne ledelsesteori, som du hele tiden afprøver i praksis.

Som færdiguddannet er du med til at gennemføre og lede Forsvarets luftoperationer under blandt andet Flyvevåbnet, NATO og internationale koalitioner.

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen til Air Battle Manager varer to år og fire måneder og omfatter forskellige dele. Under hele uddannelsen stilles krav til såvel fysik som psykisk form og udvikling.

Uddannelsens dele

Uddannelsen består af:

  • Officersbasisuddannelse (fem mdr.): Her får du en grundlæggende militæruddannelse, hvor du lærer at fungere som soldat, fører og leder på mellemniveau
  • Funktionsuddannelse (11 mdr.): Her specialiserer du dig inden for feltet kontrol- og varsling. Du lærer bl.a. at indgå i beredskabet for det danske luftforsvar
  • Diplomuddannelse (12 mdr.): Her uddyber du dit kendskab til militær ledelse, militær strategi og militære operationer

Læs mere 

På Forsvarets hjemmeside om uddannelsen til Air Battle Manager i Forsvaret kan du læse mere:

Om uddannelsens indhold og opbygning

Undervisning

Uddannelsen veksler mellem teori og praksis. Du vil løbende have mulighed for at omsætte viden til praksis.

Adgangskrav

For at blive optaget på officersuddannelsen, skal du have en af følgende uddannelser:

  • En bacheloruddannelse
  • En professionsbacheloruddannelse
  • En anden mellemlang uddannelse

Gode kundskaber i dansk og engelsk er påkrævet.

Andre krav

Du skal også:

  • Bestå en optagelsesprøve
  • Opnå sikkerhedsgodkendelse 
  • Opfylde basale helbredskrav 

Læs mere

Du kan læse mere om optagelsesprøven i afsnittet herunder.

Intern vej til uddannelsen

Gør du allerede tjeneste i Forsvaret som uddannet sergent eller løjtnant med mindst to års erfaring, kan du også kvalificere dig til at blive optaget på Flyvevåbnets officersskole.

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere:

Om den interne vej til Flyvevåbnets officersskole

Optagelse

For at blive optaget på uddannelsen til Air Battle Manager i Flyvevåbnet skal du igennem et optagelsesforløb, der består af:

  • Indsendelse af ansøgning
  • En række test

Hvis du på baggrund af din ansøgning og første test findes egnet til at gå videre, skal du bl.a. igennem følgende: 

  • En personlighedstest
  • Et telefoninterview med en psykolog
  • En afprøvning med bl.a. fysiske test, samtaler og en gruppeopgave 

Læs mere

Om optagelsesprøven til Forsvarets officersuddannelse

Uddannelsessteder

Officersbasisuddannelsen og funktionsuddannelsen

Begge dele foregår i Karup i Jylland.

Diplomuddannelsen

Diplomuddannelsen foregår i København.

Økonomi

Du får løn under uddannelsen. 

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside om uddannelsen til Air Battle Manager i Flyvevåbnet kan du læse mere om:

Om lønvilkår

Fremtidsmuligheder

Som Air Battle Manager i Flyvevåbnet kan du, afhængigt af evner, interesser og Forsvarets behov, efter nogle års tjeneste videreuddanne dig til kaptajnløjtnant og orlogskaptajn. Det vil medføre større ansvar og større kompleksitet i opgaverne.

Civil karriere

Med officersuddannelsen kan du også få en karriere uden for Forsvaret og varetage lederjob i erhvervslivet eller det offentlige.

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere:

Om dine karrieremuligheder som Air Battle Manager i Flyvevåbnet

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information