Uddannelsen giver forudsætninger for at arbejde med tekniske og miljømæssige problemstillinger i relation til den globalt voksende kapacitet inden for vindkraft.
Du beskæftiger dig med en bred vifte af fagområder fra måling af vind og vindressourcer til design af vindmøllens komponenter og integration af vindenergi i el-systemet.
Som færdiguddannet kan du:
- Estimere ressourcer, økonomi og levetid for en vindmøllepark
- Beskrive miljømæssige aspekter af vindenergi
- Udføre udmattelses- og aeroelastiske beregninger for vindmøller
- Designe og optimere vingeprofiler
- Analysere måledata i forskellig skala
- Foretage rationelt valg af materialer
Opbygning
Master i vindenergi består af:
- Ni moduler/kurser
- Et afsluttende masterprojekt
Undervisning
Undervisningen er så vidt muligt netbaseret, og tilrettelagt, så de studerende kan se videoklip, stille spørgsmål i chatrum og deltage i webinarer. Dog vil der være krav om fremmøde enkelte gange i løbet af uddannelsen, fx i forbindelse med forsvar af masterprojektet.
De enkelte moduler vil bestå af en blanding mellem lektioner, regneopgaver, digitale quizzer, projektarbejde og rapporter.
Uddannelsessted
Uddannelsen udbydes på engelsk af DTU Wind Energy på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.
Titel
En fuld masteruddannelse i vindenergi giver titlen Master i Vindenergi - MiV
Den engelske betegnelse er Master of Wind Energy.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Du får betegnelsen Master of Wind Energy, hvis du gennemfører hele uddannelsen.