Du lærer at beskrive relevante definitioner for dyrevelfærd samt at vurdere, hvordan velfærdsindikatorer som fx smerte, lidelse, angst og sult kan måles.
Du får kompetencer til at beskrive det biologiske grundlag for international og national lovgivning om dyreværn og hold af husdyr, herunder de vigtigste husdyrarters adfærdsmæssige behov.
Endvidere får du indblik i metoder til at vurdere dyrevelfærd i forhold til forskellige interessenter og formål, og du lærer at kommunikere om vurdering af dyrevelfærd i et bredt perspektiv.
Opbygning
Uddannelsen består af fire obligatoriske moduler:
- Biologisk grundlag for international og national lovgivning om hold af husdyr (15 ECTS)
- Definition af dyrevelfærd og måling af velfærdsindikatorer (15 ECTS)
- Vurdering af dyrevelfærd på flok- og besætningsniveau (15 ECTS)
- Masterprojekt (15 ECTS)
Uddannelsen er bygget op, så der er en progression igennem uddannelsesforløbet. Modul 1, 2 og 3 kan dog gennemføres uafhængigt af hinanden. Modul 1-3 skal bestås før masterprojektet.
Undervisningen
Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af seminarer og e-læring.
Uddannelsessted
Uddannelsen udbydes af Aarhus Universitet og foregår i Aarhus.
Titel
Gennemfører du hele uddannelsen, giver det adgang til titlen Master i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktion.
Den engelske betegnelse er Master of Welfare Assessment in Animal Livestock Production.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som også danner grundlag for en mundtlig eksamen.
Værd at vide
Det er også muligt at læse enkeltfag fra uddannelsen.