Du får viden og forståelse for musikpædagogiske praksisser, metoder og problemstillinger. Du lærer at anvende din viden i en sammenhæng, hvor du samarbejder med både fagfæller og ikke-specialister.
Du lærer at omsætte ideer og muligheder inden for det musikpædagogiske felt, så du kan styrke den aktive deltagelse i musik for alle borgere og understøtte musikken på fx folkeskoler, musik- og kulturskoler og i dagtilbud.
Opbygning
Uddannelsen består af:
- 3 obligatoriske moduler (30 ECTS)
- 3 valgfrie moduler (15 ECTS)
- Masterprojekt (15 ECTS)
Undervisning
Undervisningen veksler mellem holdundervisning med dialog og diskussion, gruppearbejde og
–øvelser samt individuelle studier.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med eksamen.
Uddannelsessteder
Uddannelsen udbydes af Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM).
Læs mere på uddannelsesinstitutionernes hjemmesider:
- Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (dkdm.dk)
- Københavns Professionshøjskole (kp.dk)
- Rytmisk Musikkonservatorium (rmc.dk)
- VIA University College (via.dk)
Titel
Gennemfører du hele uddannelsen, giver det adgang til titlen Master i musikpædagogisk udvikling.